Internationale retningslinjer anbefaler, at patienter med hjertesygdom får betablokkere før en ikke-hjerterelateret operation, for eksempel ved en knæ- eller hofteoperation. Betablokkere aflaster det i forvejen skrøbelige hjerte ved blandt andet at sænke blodtryk og stabilisere hjerterytmen.
Men en ny dansk undersøgelse, udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Internal Medicine, peger på, at patienter med svækket hjerte, også kaldet iskæmisk hjertesygdom (se faktaboks), skal behandles forskelligt med betablokkere ud fra årsagen til deres hjertesygdom, når de får operationer, som ikke er hjerterelaterede.
Hos nogle hjertesyge patienter kan betablokkere sænke blodtrykket uhensigtsmæssigt og føre til øget risiko for dødsfald.
»Vi har længe behandlet hjertepatienter ens i forhold til betablokkere, når de skulle igennem en ikke-hjerterelateret operation,« siger ledende forsker bag undersøgelsen, Charlotte Andersson, som er postdoc på Gentofte Universitetshospital.
»Men vores forskning peger på, at man skal tage udgangspunkt i den individuelle patients behov, ellers kan det øge risikoen for dødsfald.«
Årsagen til svækket hjerte er vigtig
Forskergruppen fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Stanford Universitet kiggede i undersøgelsen på, om 28.263 patienter med svækket hjerte fik det såkaldte Major Adverse Cardiovascular Events (MACE) under og 30 dage efter en ikke-hjerterelateret operation.
MACE dækker over blodprop i hjertet, i hjernen eller dødsfald som følge af hjerte-kar-relaterede årsager.
\ Fakta
Iskæmisk hjertesygdom er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemusklen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer. Risikoen for at udvikle iskæmisk hjertesygdom stiger med alder, rygning, højt kolesterol, diabetes, for højt blodtryk og er mere almindeligt blandt mænd. Kilde: Wikipedia.org
Forskerne undersøgte samtidig, om patienterne havde fået betablokkere før operationen eller ej. Resultatet af undersøgelsen viste et forskelligartet mønster, der var forbundet med den årsag, der lå bag patientens svækkede hjerte.
-
Hos de mest syge patienter med hjertesvigt, eller dem der for nylig havde haft en blodprop i hjertet, var der en nedsat risiko for MACE ved brugen af betablokkere.
-
Hos de patienter, der havde haft en blodprop i hjertet, som var mere end to år gammel, var der ikke nogen effekt af betablokkere.
- Men hos de patienter, der kun havde åreforkalkning, men ikke hjertesvigt eller nylig blodprop i hjertet, var der faktisk øget risiko for MACE og død som følge ved brug af betablokkere.
»I nogle tilfælde er betablokkere altså livreddere eller gør ingen forskel, og i andre tilfælde kan de måske føre til øget dødelighed blandt patienter med svækket hjerte,« siger Charlotte Andersson.
Patienten skal have en skræddersyet behandling
Betablokkere kan altså være et problem for hjertepatienter, da medicinen kan sænke blodtrykket uhensigtsmæssigt meget ved en operation, hvor blodtrykket automatisk falder, når folk for eksempel bløder.
»Det er en svær balance, for på den ene side har betablokkere nogle beskyttende effekter på dem, der er hjertesyge, og på den anden side kan det sænke blodtrykket uhensigtsmæssigt meget,« siger Charlotte Andersson.
Den danske undersøgelse peger altså på, at lægerne skal tage udgangspunkt i den enkelte hjertepatient, når de behandler med betablokkere i forbindelse med en operation.
»Dem, der har høj risiko for at få en blodprop eller et hjertestop i forbindelse med operationer, kan med fordel behandles med betablokkere. Men ellers skal man nok være mere restriktiv i forhold til andre patienter,« siger Charlotte Andersson.
Der mangler flere gode undersøgelser
Selvom den danske undersøgelse er stort nyt i den lægevidenskabelige verden, så mangler der stadig flere undersøgelser på området, før der kan konkluderes noget endeligt.
Det er en svær balance, for på den ene side har betablokkere nogle beskyttende effekter på dem, der er hjertesyge, og på den anden side kan det sænke blodtrykket uhensigtsmæssigt meget.
Charlotte Andersson, Gentofte Universitetshospital
»Undersøgelsen er et observationsstudie, og det skal man altid være lidt påpasselig med at konkludere for meget ud fra. Der kan være nogle faktorer involveret i de effekter, man finder, der ikke kan kontrolleres for,« siger Charlotte Andersson.
Tidligere forskning på området har især undersøgt mennesker, der i forvejen har lille risiko for MACE i forbindelse med operationer.
»Det, som vi gerne vil have frem med denne undersøgelse, er, at der skal laves et klinisk studie, hvor der bliver kontrolleret nøje for mulige faktorer, der kan påvirke resultatet. Og hvor man fokuserer på de mest syge, som vi rent faktisk ikke ved, hvordan vi skal behandle dem i dag,« siger Charlotte Andersson.
Udenlandske forskere stemmer i
To forskere fra The John Hopkins School of Medicin, USA, viser i en kommentar-artikel fra samme udgave af det videnskabelige tidsskrift, JAMA, deres begejstring for den danske undersøgelse.
»Resultatet fra denne store follow-up-undersøgelse kan bidrage til den nuværende lægepraksis, og samtidig understreger den også behovet for en større, kontrolleret klinisk undersøgelse for at svare mere endeligt på dette vigtige spørgsmål,« skriver dr. Seamus P. Whelton og assistent professor Sandeep Bansal.
Ligesom Charlotte Andersson, mener de to forskere fra The John Hopkins School of Medicin, at man som læge fremover skal ordinere betablokkere ud fra den individuelle patients behov.
»Vi er ikke overraskede over, at noget, som er så instinktivt og almindeligt for os læger, som det at give betablokkere til hjertepatienter, skal ordineres på en langt mere evaluerende og individuel måde end hidtil,« skriver de i artiklen, som netop er udkommet.
