Par som er ufrivilligt barnløse har en øget risiko for at dø tidligt, ifølge en dansk kortlægning. De har også dårligere psykisk sundhed, viser resultaterne.
De danske forskere brugte tal fra reagensglasbefrugtninger (IVF-behandling) i Danmark for at studere, om barnløses sundhed adskiller sig fra resten af befolkningen.
Forskerne kender ikke årsagen
»Dette viser ikke direkte, at barnløshed forårsager en øget risiko for tidligt død, men vi konkluderer, at der findes en sammenhæng,« skriver forfatterne.
Hvad årsagen er, siger studiet intet om. Liv Bente Romundstad, forsker i samfundsmedicin ved NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim, siger, at man ganske enkelt er usikker.
»Der kan være enunderliggende årsag til infertiliteten, som også påvirker risikoen for tidlig død,« siger hun og henviser til overvægt som et eksempel.
Barnløse par får psykiske problemer
Den nye kortlægning viser, at barnløse har en øget risiko for psykiske problemer. Den sammenhæng har andre forskere også fundet. Et tidligere studie – også fra Danmark – konkluderede, at kvinder, som kæmper med infertilitet, har et øget risiko for psykiske problemer.
Tom Tanbo fortæller, at det er almindeligt med psykiske problemer for personer, som er ufriviiligt barnløse. Han er leder af Rigshospitalets afdeling for barnløshed.
»Bare det at gå forbi en barnevogn kan udløse dyb sorg og smerte,« siger Tom Tanbo til hjemmesiden Helsenytt (norsk side).
Adoption ser ud til at hæve levealderen
Par, som opsøger reagensglasbefrugtning, er som regel barnløse, og at de prøver at få hjælp betyder, at de er barnløse ufrivilligt.
Derfor passede reagensglas-statistikken godt til formålet. Det er vigtigt at skelne mellem frivilligt og ufrivilligt barnløse, siger forskerne. Alligevel kan de ikke være sikre på, om resultaterne i studiet kan overføres til at gælde for andre ufrivilligt barnløse.
Blandt dem, som prøvede reagensglasbehandling uden succes, havde kvinderne fire gange så høj risiko for at dø tidligt, sammenlignet med dem, som fik barn efter behandlingen. Disse kvinders partnere havde også dobbelt så høj risiko for at dø tidligt.
At også mændene havde så høj risiko kan tyde på, at barnløshed, og ikke bare den medicinske belastning ved reagensglasbehandling, spiller en rolle.
Forskningen tyder på, at det kan betale sig at adoptere, hvis behandlingen ikke fungerer. Kvinder som adopterede et barn halverede risikoen både for psykiske problemer og for tidlig død.
Behandlingssucces på 50 procent
I Norge er assisteret befrugtning et begreb, som også inkluderer reagensglasbehandling, kun tilgængeligt for kvinder, som er gift eller i et samboende forhold.
Ifølge Folkehelseinstituttet (den norske sundhedsstyrelse, red.) er succesraten for behandlingen 40-50 procent for kvinder under 35 år, og sandsynligheden for succes mindskes hurtigt, nu ældre man bliver.
De danske forskere har alle base på Aarhus Universitet, og studiet er blevet publiceret i Journal of Epidemiologi and Community Health.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
