Du har måske tidligere hørt om, hvordan diverse diffuse og alvorlige sygdomme måske kan komme fra tarmen.
Teorien er, at bakteriefloraen i maven ændres, så ’noget’ lækker, havner i blodet og resten af systemet og forårsager for eksempel epilepsi eller udmattelsessygdommen ME. Hvad dette ’noget’ er, ved man ikke.
Autisme, en anden sådan diffus og alvorlig sygdom, er blevet foreslået som en sandsynlig lidelse, som passer ind i tarmteorien.
Kan mad skabe autisme?
Men der er langt fra tarm til hjerne, og vi er vant til at tænke, at autisme er et hjerneproblem. Så hvordan kan det egentlig ske, hvis det er sådan, at mennesker med autisme forgiftes af deres egen tarm?
Canadiske autismeeksperter har foretaget forsøg med rotter og er kommet frem med én mulig hypotese:
Måske er det ikke sådan, at din tarm har de forkerte bakterier, eller for få bakterier.
Måske er problemet nærmere, at de bakterier, som allerede er der, begynder at producere helt andre stoffer, når de får ny mad at spise – og at det er disse nye stoffer, der skaber problemer.
Masser af korte fedtsyrer i kroppen
For at tage begyndelsen først: Autisme optræder sjældent alene, og de allerfleste med diagnosen har også andre fysiske eller psykiske problemer. En ofte set ekstrakomplikation er mave- og tarmproblemer, for eksempel oppustethed, diaré, forstoppelse og mavekneb.
Men hvad nu, hvis de to ting ikke bare optræder samtidigt, men også hænger sammen?
»Mange børn med autisme har meget lyst til kulhydratholdig mad, men både deres adfærd og også maveproblemerne bliver værre efter for mange kulhydrater.«
»Det, vi gjorde, var at se, om vi kunne finde et biokemisk stof med oprindelse i maven, som kan forklare de ændringer, vi ser,« sagde Derrick MacFabe foran tilhørerne på konferencen ’The gut and the brain’ i Stockholm i starten af maj.
Derrick MacFabe er lektor og leder for The Kilee Patchell-Evans Autism Rexearch Group ved University of Western Ontario i Canada.
»Specifikt har vi undersøgt korte fedtsyrer, en speciel type fedtsyrer, som laves, når kulhydrater gærer I maven, mens de fordøjes.«
Overskudssyre havner i hjernen
»Når vi spiser kulhydrater, fodrer vi bakterierne i maven, og i nogle tilfælde kan de lave for meget af denne type fedtsyrer. Og vi har vist, at for meget af disse syrer kan give vældig store udslag i et dyrs adfærd og hjernekemi,« fortalte Derrick MacFabe.
Tidligere forskning har vist, at bakteriefloraen hos børn med autisme ofte er anderledes end andre børns bakteriesammenhæng.
Nøglen bag det hele er ifølge Derrick MacFabe et lille molekyle ved navn propionsyre. Propionsyre finder vi både naturligt i kroppen, og også som et konserveringsmiddel i blandt andet brød.
Har du nogensinde spekuleret på, hvad det egentlig er, der ligger bag betegnelsen E280 eller E281 på varedeklarationen? Nu har du svaret.
»Propionsyre er en svag organisk syre, molekylerne kan bevæge sig let gennem cellevæggen, på samme måde som alkoholmolekyler, og de optages også aktivt i hjernen, hvis molekylerne havner i det område,« fortalte Derrick MacFabe.
Propionsyre og nogle andre beslægtede fedtsyrer optages sædvanligt i mitokondrierne, cellernes energikraftværk, og bruges til at lave energi.
Men bliver der for meget syre, eller hvis en person har problemer med at bruge syren af en eller anden grund, kan mitokondrierne ikke længere bruge det hele op, og syren ender på ydersiden af cellerne. Sker det, kan syremolekylerne snige sig ind i blodstrømmen og tage vejen op til hjernen.
Propionsyre giver asociale rotter
Propionsyre bruges også til at opbygge hjerneceller. En teori om, hvordan autisme opstår, er, at der sker en ’overudvikling’ af hjernen. Ifølge denne teori, er det altså ikke mangler ved hjernen, men hellere for mange koblinger, som skaber problemer for folk med autisme.
Derrick MacFabe viste videoer af rotteforsøg for konferencedeltagerne i Stockholm. Her havde de små gnavere fået injiceret forskellige doser af propionsyre i centralnervesystemet. Når man får et overskud af propionsyre, kaldes det propionsyreæmi, og det er en alvorlig stofskiftesygdom.
Men symptomerne ligner også overraskende meget autisme.
Også på egen hånd opførte rotterne sig mærkbart mere autistisk under påvirkning af propionsyre, som du kan se i video nummer tre. Et typisk træk ved autisme er gentagende adfærd. Autistiske børn vil ofte gentage den samme handling, for eksempel at banke i bordet, igen og igen og igen.
Jo flere gange, des større følsomhed
Effekten af syren forsvandt efter cirka 20-30 minutter. Det er omtrent så lange tid, det tager, før stoffet nedbrydes i hjernen. Men effekterne blev mere genstridige over tid:
»Hvis du gav rotterne propionsyre én dag, kunne du vente lidt og så forsvandt effekterne. Men hvis du injicerede den samme rotte igen ugen efter, var responsen større. Det ser ud til, at systemet primes, at hjernen bliver sensibiliseret jo mere den påvirkes af stoffet,« sagde Derrick Macfabe i Stockholm.
Ifølge ham kan dette stemme overens med autisme, som ikke dukker op over natten, men mere udvikles gradvist over tid. Neurologiske undersøgelser af rotterne bagefter viste, at mikoglia, den vigtigste immuncelletype i hjernen, var overaktiveret efter påvirkningen fra propionsyren.
»Rotterne havde desuden forandringer i, hvordan fedt var fordelt i hjernen, og også i hvordan mitokondrierne klarede at bruge både propionsyre og andre energikilder. Det er ændringer, vi også ser blandt børn med autisme,« fortalte Derrick MacFabe.
Propionsyren ser altså ud til at blive tolket som en betændelse i hjernen, som immunsystemet går til angreb på – og det er denne kroniske betændelse, vi kender under navnet autismespekterforstyrrelser.
Syre alene skaber ikke autisme
Derrick MacFabe understreger, at det ikke er sådan, at propionsyre alene kan forårsage autisme.
»En model er ikke det samme som et menneske, og dette er en forenklet version af, hvordan autisme kan tænkes at komme fra tarmen,« understregede han til forskning.no.
»Hvordan propionsyren påvirker, afhænger desuden af flere faktorer. Om barnet har betændelser i tarmen, hvor tæt er cellevæggen i tarmen, om der findes andre tarmproblemer end bare en overproduktion af propionsyre – alt det kan forværre eller forbedre syrens evne til at trænge igennem til hjernen.«
Molekyler kan være nøglen til autisme
Der er også mange andre molekyler, som kan have lignende effekter, og som kan være en del af forklaringen.
De beslægtede fedtsyrer butansyre og eddikesyre har også nogle af de samme effekter som propionsyre, men de er ikke lige så stærke, forklarede Derrick MacFabe.
»Men det er vældigt interessant, at ét enkelt molekyle kan forårsage så store forandringer, både adfærdsmæssigt og neurologisk, som meget ligner autisme,« afslutter han.
»Så dette er bare begyndelsen. Der findes bunkevis af andre molekyler, som er klar til at blive samlet op af forskere, der ønsker at undersøge deres tilknytning til autisme, ligesom vi har gjort med propionsyre.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
