Smeltende indlandsis gjorde klimaet ustabilt under sidste istid
25 november 2013

KORT NYT FRA DANMARK:

Gentagne kraftige afsmeltninger af indlandsisen medvirkede til et meget ustabilt klima under sidste istid, skriver Aarhus Universitet.

En undersøgelse viser nemlig, at indlandsisen under sidste istid skrumpede og voksede i langt højere grad end hidtil antaget.

Ved at analysere sedimentkerner fra dybhavet vest for Svalbard har forskerne kunnet se, at det kolde klima under istiden blev afbrudt flere gange af korte, bratte opvarmninger.

»På få år kunne temperaturene over eksempelvis Grønland stige mere end 10°C, og under istiden steg og faldt havets vandstand flere gange med 10-20 meter,« siger Erik Thomsen i en pressemeddelelse.

Sedimentkernerne består skiftevis af mørkt mudder og røde lerlag. Det røde ler blev ført ud i havet med indlandsisen i de varme perioder.

Læs også:

Indlandsisen vil overleve den globale opvarmning

DNA boret op fra Indlandsisens dybeste dyb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.