Små chips giver store problemer

Nogle chips er store. På dem kan der være flere hundrede millioner transistorer. Men det vil være en fejl at tage udtrykket 'stor' alt for bogstaveligt. De fleste uindviede ville nok kalde dem små, når de hører, at det er den slags chips, der findes i blandt andre mobiltelefoner og kameraer.

»Det positive ved de nye chip-fabrikationsteknologier er, at det er småt og hurtigt, det negative, at det bliver stadigt sværere at forudsige den præcise hastighed i kredsløbene og dermed at synkronisere kommunikationen på chipsene, og det kan give fejl,« siger Tobias Bjerregaard.

Den type fejl er et kendt og stadigt voksende problem for chipdesignere verden over. Og som transistorerne bliver mindre og mindre, bliver fremtidens problemer større og større.

Og dog. Tobias Bjerregaard har nemlig fundet en løsning. Og hans et år gamle firma, Techlatech, er dannet med netop det formål at producere den løsning.

Livsbekræftende at skabe

Tekla er et græsk pigenavn og betyder 'guddommelig berømmelse'. Og så er stilen ligesom lagt.

Der står nu også et vist sus omkring Tobias Bjerregaard, når han fortæller, hvordan han er nået til dette punkt i sit liv. Videbegærligheden og åbenheden overfor anderledes tanker og kulturer løber gennem hans fortælling som en sølvtråd. Hvis der er noget, der hedder 'født forsker', må han være en af dem. Han har evnen til en kreativ og uhildet fortolkning af de begivenheder, han er en del af, og opfindelsen af en metode til at sikre timingen af datasignaler på mikrochips er tydeligvis bare en begyndelse.

»Jeg kan godt lide at skabe ting - det er livsbekræftende, og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville starte en virksomhed,« siger Tobias Bjerregaard.

Som studerende på DTU lavede han sin master i et firma, IP Semiconductors, der udviklede netværksprocessorchips. Da Tobias Bjerregaard var færdig, fik han omgående job i virksomheden:

»Selv om jeg var nyuddannet, fik jeg et stort ansvar, fordi virksomheden var lille. Vi var kun ti mand, og jeg høstede megen erfaring med en opstartsvirksomhed,« siger han.

Chips i hvad som helst

Tobias Bjerregaard kan noget med matematik og mikrochips og har startet Teklatech på en idé om, hvordan der kommunikeres internt på chips. Han begyndte alene, men vidste, at det ikke skulle være sådan:

»Jeg ved en ufattelig masse om chipdesign men ikke noget om software. Det gør til gengæld Martin Lohmann, som jeg ansatte kort efter opstarten,« siger han, og de to knokler nu for at blive færdige med en betaversion, altså en testudgave, af et computerprogram, der skal bruges af chipdesignere.

»Vores software er bygget op omkring en ny metode til at sikre timing i chips. Kan det problem løses, er mulighederne meget store. Men det går stærkt, og vi er ikke de eneste, der løber efter den teknologiske udvikling på det område. Derfor er der brug for eksterne midler, og risikovillig kapital er utrolig vigtig,« siger han.

Som sagt

skalerer

chips, altså detaljerne bliver mindre og mindre. Tobias Bjerregaard forklarer, at de første integrerede kredsløb blev lavet i 1960'erne. I 70'erne producerede man såkaldt

large scale integration

, i 80'erne blev det

til very large scale integration

og i 1990'erne

ultra large scale integration

. Det medførte SOC, der står for

System On Chips

, en chip som indeholder al den nødvendige hardware og elektroniske kredsløb til et helstøbt elektronisk system.

En slags lim

De små dimensioner har nogle fysiske virkninger, der gør, at det er svært at synkronisere datainformationen internt på chipsene, og det er det problem, Tobias Bjerregaard har løst:

»Vi tilpasser de ulemper, der er og får det hele til at hænge sammen, rent timingsmæssigt,« siger han.

Hvis Tobias Bjerregaard skal forklare det ved hjælp af billede, bliver metoden til 'en slags lim, der forbinder alle de moduler, der ligger på chipsene'.

Vores software er bygget op omkring en ny metode til at sikre timing i chips. Kan det problem løses, er mulighederne meget store. Men det går stærkt, og vi er ikke de eneste, der løber efter den teknologiske udvikling på det område. Derfor er der brug for eksterne midler, og risikovillig kapital er utrolig vigtig

Tobias Bjerregaard

»Får man ikke timingen til at holde, risikerer man, at chipsene ikke virker. Men med vores metode bliver chippen mere robust, hvilket højner det deres

yield

, altså hvor mange chips, der rent faktisk virker efter hensigten.«

Det potentielle marked er enormt, for chips kan puttes ind i hvad som helst. Og Thomas Bjerregaard siger, at markedet for SOC vokser endnu hurtigere end det generelle chipmarked.

Skal finde industripartner

Det er et problem, som også andre rundt omkring i verden prøver at løse:

»Men ingen arbejder på vores måde. Det er matematisk bevist, at metoden virker, og vi er i gang med at udvikle et stykke software, der gør det praktisk muligt at implementere det i en chip,« siger Tobias Bjerregaard.

Teklatech har længe haft alfa-versionen klar, og Beta-versionen er præsenteret på to store konferencer i 2007, DATE i Nice og DAC i San Diego. Nu er Teklatech i gang med at finde en industripartner, der kan hjælpe med at udvikle en Proof of Concept-chip.

På verdensplan er der måske 2000 firmaer, der producerer chips af en størrelsesorden, der gør det interessant at bruge Teklatech's software. Der er både små og store virksomheder, og de ligger meget spredt. Men Tobias Bjerregaard ved, at firmaerne skal se en stor fordel i at investere i et nyt produkt, fordi de skal ændre på produktionsgangene, når de indfører det.

Har fået støtte af DTU

Det har ikke været svært for Teklatech at få penge til første fase. De 80 pct. kom fra CAT-Symbion og DTU Innovation, Cat-Symbion Innovation, to offentlige investeringsfonde, der administreres af SeeD Capital. Fondene kan give 80 pct. af budgettet, hvis de sidste 20 pct. kan skaffes udefra. Men dem er det muligt at få fra SeeD Capital, der også administrerer private midler.

Med den nye universitetslov har universitetet som bekendt fået råderet over forskernes frembringelser, men bliver de kommercialiseret, får forskerne en tredjedel af indtægterne.

»Det er helt fair, sådan er det jo også i private virksomheder. Hvis ikke universitetet hanker op i kommercialiseringsprocessen, går der alt for mange ideer tabt. Før i tiden var det jo sådan, at danske forskere udelukkende gik efter at publicere, og så rendte andre med kommercialiseringen, fordi forskningsresultaterne aldrig blev patenteret,« siger Tobias Bjerregaard.

Tæt kundekontakt

Der er mange problemer, når man starter en forskningsbaseret virksomhed. En af de store er, hvis grundlæggerne er for teknisk fikserede. Man skal huske, at man skal dække et konkret behov, som folk har nu og ikke om fem år

Tobias Bjerregaard

På DTU er det Afdeling for Forskning og Innovation, der administrerer patentprocessen: »Patentkontoret på DTU har hjulpet med at finde patentagenter og få patentansøgningen udformet og indleveret, og det har været en meget positiv oplevelse,« siger Tobias Bjerregaard,

»Et patent er jo ikke noget værd i sig selv, og DTU har været utroligt åben med hensyn til at give mig fuld råderet.«

Teklatech har fået den patentanmeldte teknologi, og DTU har fået andel i virksomheden.

Første fase er den helt konkrete udvikling af et stykke software, der virker. Dernæst skal Teklatech skaffe sine første kunder, og sidste fase er ekspansiv med storstilet markedsføring og salg, som Tobias Bjerregaard ligefrem glæder sig til:

»Vi satser på selv at kunne styre vor salgsafdeling og have tæt kundekontakt, så der er mulighed for en brugerdreven udvikling,« siger han.

»Men det skal gå så hurtigt, at vi ikke bare kan tage et skridt af gangen. Vi må køre udvikling og salg parallelt, og det er en stor udfordring for os. Jeg er sikker på, at metoden virker, men nu skal jeg overbevise en virksomhed om, at de skal bruge tid og penge på at implementere den i deres designproces.«

Man skal satse

»Der er mange problemer, når man starter en forskningsbaseret virksomhed. En af de store er, hvis grundlæggerne er for teknisk fikserede. Man skal huske, at man skal dække et konkret behov, som folk har nu og ikke om fem år,« siger Tobias Bjerregaard.

»Det er ikke nok med en god ide, man skal vide noget om at starte virksomhed, og der skal være penge - der skal jo mad på bordet, betales husleje og børnehave osv.«

»Og så skal man sørge for at have sig selv med og se sig selv i et større perspektiv, om man kan stå inde for de måder, man gør det på, eller man skal prikke til systemet. Danskernes selvforståelse er, at vi er enormt åbne og har udsyn. Men det er ikke rigtigt, og der er behov for at bevidstgøre de begrænsninger, der ligger i vores kultur,« siger Tobias Bjerregaard.

Lavet i samarbejde med Det nationale netværk for teknologioverførsel