10.000.000.000 dollars.
Så mange penge har James Webb-rumteleskopet kostet. Det svarer til omkring 71 milliarder kroner.
Nu tænker du måske, at det er ufatteligt mange penge for et teleskop, når du ved, at man kan købe et almindeligt et i Kikkertland for et par hundrede kroner, men der er flere grunde til, at utallige rumnørder verden over har svært ved at få armene ned over det nye teleskop.
\ Om Tjek
Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.
Med James Webb-teleskopet bliver det blandt andet muligt at:
- Se 13,5 milliarder år tilbage i tiden for at finde ud af, hvordan de første galakser blev dannet
- Undersøge muligheden for liv på fjerne planeter
Hør mere i denne uges video fra Tjek – Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden.
I videoen møder du Charlotte Mason, der er lektor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Hun fortæller, hvorfor hun er begejstret for udsigten til at arbejde med det topmoderne rumteleskops målinger.
Opgradering fra Hubble-teleskopet
James Webb-rumteleskopet blev opsendt 25. december 2021 og ankom lidt under en måned senere i god stand til sine nye omgivelser godt 1.500.000 kilometer væk fra Jorden.
En af årsagen til, at teleskopet er placeret så langt ude i rummet, er, at man undgår lys fra Jorden.
James Webb skal se nærmere på infrarødt lys, også kaldet varmestråling, da varme ting udsender infrarødt lys.
Denne type lys kan man blive forstyrret af fra Jorden, og derfor skal teleskopet have en isoleret tilværelse ude i rummet. Vi kommer mere ind på infrarødt lys lidt senere.
En anden grund til James Webbs placering er, at Jordens atmosfære absorberer lys, så vi får klarere billeder ved at have James Webb ude i rummet.
Selvom vi i forvejen har et væld af teleskoper på Jorden og i rummet, skiller James Webb-teleskopet sig ud fra alle de andre på særligt ét punkt:
Det er langt større.
Spejlet på James Webb er næsten tre gange så stort som Hubble-teleskopets, der siden 90’erne har givet os mange fantastiske billeder af rummet.
Et større spejl betyder højere opløsning på billeder, så detaljerne står mere skarpt, så derfor vil James Webb-teleskopet komme til at tage fantastisk avancerede billeder.
Ikke nok med det, er teleskopet også dækket af en gigantisk solskærm for at beskytte sig mod Solens varme og den infrarødestråling, der kommer fra Solen.
James Webb kan samtidig holde sig ekstremt kold ved hjælp fra en såkaldt cryocooler, der kører på flydende helium, og som hjælper teleskopets instrumenter ned på -267 grader, hvilket også er effektivt for at undgå infrarød stråling fra instrumenterne.
Hvad skal vi bruge teleskopet til?
Flotte billeder af rummet og vilde teknikker er selvfølgelig meget imponerende, men hvad er det egentlig, James Webb-teleskopet skal se på?
Astrofysikeren Charlotte Mason skal med data fra James Webb prøve at lokalisere de allerførste galakser, der blev dannet for omkring 13,5 milliarder år siden.
Universet er omringet af elektromagnetisk stråling, som ikke kan ses med det blotte øje.
Denne stråling har forskellige bølgelængder, og ved at se på lys med forskellige bølgelængder kan Charlotte Mason og andre forskere lære mere om universet. Det er igen her, at infrarødt lys er centralt.
»Hver gang du betragter universet på en ny måde, vil du opdage ting, som du aldrig kunne have forestillet dig. Det så vi med Hubble. Hvis du så forestiller dig, at vi bruger et teleskop, der er 100 gange kraftigere end Hubble, vil vi formentlig opdage mange ting, der vil blæse os bagover,« forklarer Charlotte Mason.
Tidsrejser med infrarødt lys
James Webb-teleskopet er designet til at se på infrarødt lys, og ved at se på det infrarøde lys, er det muligt at se tilbage i tiden.
Her er et eksempel:
Vores nabogalakse Andromeda er 2,5 millioner lysår væk, så når vi ser på Andromeda gennem et teleskop, ser vi i virkeligheden, hvordan Andromeda så ud for 2,5 millioner år siden, da det tager lyset den mængde tid at komme til Jorden.
På den lange vej mod Jorden bliver lysets bølgelængde længere og længere, så det til sidst bliver infrarødt.
Hvis Charlotte Mason og andre astrofysikere kan finde nogle af de tidligste galakser, kan vi udfylde et stort hul i historien om vores univers.
Der er nemlig mange ting, vi ikke ved endnu:
Hvordan og hvor hurtigt udviklede galakserne sig?
Hvordan påvirkede det resten af universet?
Ved at forsøge at få svar på disse spørgsmål, kan vi måske få ledetråde til ét af livet største spørgsmål:
Hvordan blev vi til?
\ Læs mere
Viden fra forskere og fagfolk
Hvis du vil blive klogere på, hvorfor James Webb får en helt central rolle i fremtidens rumudforskning, kan du se mere i videoen øverst i artiklen.
Informationerne i videoen kommer fra følgende forskere:
- Charlotte Mason, lektor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
- Peter Laursen, PH.D, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet