Curiosity fejrer to år på Mars
NASA’s Mars-bil Curiosity har kostet omkring 14 milliarder kroner. Hvad har videnskaben fået for pengene i de to år, roveren har kørt rundt på Mars?

Curisoity har også taget selfies. Det gør den med robotarmen, hvor den tager to bileder, som sættes sammen. Derfor kommer armen ikke med i billedet. (Foto: NASA)

Curisoity har også taget selfies. Det gør den med robotarmen, hvor den tager to bileder, som sættes sammen. Derfor kommer armen ikke med i billedet. (Foto: NASA)

I august 2012 landede Curiosity på Mars. Det rullende laboratorium på størrelse med en bil har siden den gang bedrevet hardcore videnskab på den røde planets overflade.

Egentlig skulle Curiosity kun være blevet ved i de to år, men NASA har besluttet sig for at forlænge opgaven på ubestemt tid. Man kan vel næppe forestille sig en større ære, der kan tildeles et videnskabeligt instrument.

Curiosity skulle undersøge kemien i Mars’ atmosfære for at undersøge, om forholdene på et tidspunkt har været tilpasset mikroskopisk liv. Og det har været en succes. 

Erik Tandberg ved Norsk Rumcenter mener i hvert fald, at Curiosity er investeringen værd.

»Curiosity har kunnet konstatere, at miljøet på Mars har været beboeligt for mikrober,« siger han.

Curiosity fandt sø på Mars

Den opgave klarede Curiosity allerede i løbet af sit første år på Mars. Roveren fandt resterne af et elvleje og en udtørret sø.

»De regner med, at vandet i elven havde en vandybde mellem ankel og hoftehøjde, så data fra Curiosity har givet temmelig konkrete resultater,« siger Erik Tandberg.

Roveren landede i Gale-krateret, og har ikke bevæget sig ud fra dette område. Selvom Curiosity er et kompetent laboratorium, er den ikke bygget til fart.

I løbet af det første halvår kørte den lidt over en halv kilometer for at komme til området kaldet Yellowknife Bay. Her tog Curiosity jordprøver og påviste sedimentærsten, som dannes i stillestående vand.

Billede af Mount Sharp set fra Curiosity. (Foto: JPL/NASA)

Det kan betyde, at der har været en ferskvandssø i dette område for nogle milliarder år tilbage i tiden. Jordprøverne indeholdte også flere kemikalier, som vi forbinder med liv, som svovl, nitrogen, hydrogen, oxygen, fosfor og karbon.

Marsbil afsted på ny færd

Efter Curiosity var færdig med undersøgelserne i Yellowknife Bay, påbegyndte roveren en lang køretur, som endnu ikke er færdig.

I juli 2013 begyndte Curiosity at køre mod Mount Sharp, et bjerg i Gale-krateret. Ved foden af bjerget ligger der flere lag med sedimenter, som skal undersøges, og forskerne håber på at finde ud af mere om, hvordan klimaet på Mars har forandret og udviklet sig.

Mellem Yellowknife Bay og Mount Sharp er der otte kilometer gennem vildt terræn, og Curiosity har cirka tre kilometer af turen igen.

Men rejsen har ikke været problemfri.

Særligt Curiositys hjul har fået prygl på køreturen over det golde Marsterræn.

Roverteamet må hele tiden justere ruten, så Curiosity undgår meget skarpe sten, men alligevel er der kommet små huller i aluminiumshjulene på turen.

De små huller har dannet nogle større sprækker i nogle af hjulene, men dette skal alligevel ikke hindre roveren i at fortsætte sin færd.

Hovedcomputeren har også givet NASA-ingeniørerne hovedpine. Eftersom teknisk assistance er langt væk, har Curiosity to computere med sig, en der bruges og en backup. På grund af nogle problemer, der opstod med A-computeren sidste år, er B-maskinen hovedmaskinen.

Curiosity har fået skader på hjulene. (Foto: JPL/NASA)

Roveren måtte stoppes i to dage, mens ingeniørerne forsikrede sig om, at A-maskinen fortsat kunne fungere som backup.

Tekniske innovationer

Erik Tandberg fortæller også, at der blev udviklet miniatureudgaver af yderst avancerede videnskabelige instrumenter, som skulle med på Curiosity.

Samtidig brugte NASA også et nyt landingssystem, da Curiosity skulle lande på planeten, kaldet Sky Crane, hvor selve roveren blev ført ned til overfladen af en svævende platform.

Hele processen kan du se i denne video:

Stråling og fødselsdagssange på Mars

Curiosity har også bidraget med vigtig viden om strålingsniveauerne på Mars.

Stråling fra solen og verdensrummet er en af de store udfordringer, når vi skal begynde at sende mennesker ud på lange rumrejser.

Stråling over længere tid er sundhedsskadeligt og kan blandt andet lede til kræft.

»Curiosity har fundet ud af, at strålingsniveauerne på Mars er lavere, end man havde frygtet, og man mener, at det kan lade sig gøre at beskytte sig mod denne stråling,« fortæller Erik Tandberg.

Kortet viser, hvor Curiosity foreløbig har været. Sidst opdateret d. 4.8.2014. (Bilde: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona)

Udover de videnskabelige opdagelser har NASA også benyttet sig af chancen for at sætte et PR-stunt i værk, som de har for vane at gøre.

For eksempel er en gruppe legomænd på vej til Jupiter med NASA-sonden Juno.

Curiosity har sin egen Twitter-feed, som skrives i førsteperson, og følges af over 1,6 millioner mennesker.

Det mest spektakulære stunt var dog på etårsdagen i august sidste år. Her spillede Curiosity 'Happy Birthday to You' højt, alene for sig selv på Mars. Det er første gang, at en sang er blevet spillet på en anden planet.

Hvad bringer fremtiden for Curiosity?

NASAs næste Mars-rover, foreløbig kaldet Mars 2020, er baseret på Curiosity, og skal fortsætte det arbejde, som Curiosity har startet, blot med mere avancerede instrumenter.

Mars 2020 skal først og fremmest forsøge at kortlægge naturresurser og farer på Mars for fremtidige, menneskelige undersøgelser samtidig med, at den fortsætter en søgen efter liv i fortiden eller nutiden.

Foreløbig fortsætter Curiosity sin færd mod Mount Sharp og vil sandsynligvis blive ved, til den en dag bryder sammen, eller til den løber tør for energi.

I modsætning til mange andre rumsonder, der normalt får energi fra solceller, bliver Curiosity drevet af en form for atomreaktor, kaldet Radioisotope thermoelectric generator.

Denne generator producerer elektricitet fra varmen, der udvikles af et radioaktivt isotop, og generatoren skulle have nok brændstof til at holde liv i Curiostity i hvert fald i 12 år endnu.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk