Hubble er teleskopernes Messi
Hubbles 25 år i videnskabens tjeneste begyndte som en skandale. Men efter en reparation, hvor Hubble fik korrigeret sit syn, producerede rumteleskopet pletskud på samlebånd og opnåede status som teleskopernes store skarpretter med helt særlige egenskaber, fortæller dansk astronom.

 

Hubbles historie minder om den grimme ælling.

Tekniske problemer, budgetoverskridelser og Challenger-katastrofen gjorde, at opsendelsen af det store rumteleskop blev forsinket adskillige år.

Da Hubble Space Telescope endelig blev fragtet op af rumfærgen Discovery 24. april 1990 og sendt i kredsløb ca. 550 kilometer over Jordens overflade, blev astronomerne fælt skuffede. Teleskopet tog ganske enkelt uskarpe billeder.

Hubbles fødsel var en fiasko

En mikroskopisk fejl i slibningen af det 2,4 meter store hovedspejl havde gjort Hubble nærsynet.

Det var pinligt for NASA, der havde brugt 1,5 millarder af datidens dollars på at bygge teleskopet – langt mere end de planlagte 400 millioner dollars. Det nærsynede teleskop blev et let offer for amerikanske komikere og udråbt som en kæmpe skandale i medierne.

Heldigvis fandt man en løsning, hvor Hubble populært sagt fik briller på. 'Brillerne' var et instrument med navnet COSTAR, som 2. december 1993 blev fløjet op ombord på rumfærgen Endeavour og monteret på Hubble af astronauter.

Hubble er en skarpretter med helt særlige egenskaber

COSTAR genoprettede ikke bare Hubbles syn, men også teleskopets ære.

»Da forskerne fik de skarpe billeder, indså man, hvor kraftigt et teleskop det i virkeligheden er, og hvor meget information det giver,« fortæller lektor Frank Grundahl fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

»Hvis du tænker på et fodboldhold, så er Hubble virkelig skarpretteren. Det er Lionel Messi, der står oppe foran og kan de helt fantastiske ting, mens resten af spillerne er de jordbaserede teleskoper,« forsætter han.

»Det helt særlige ved Hubble er kombinationen af de skarpe billeder, og at man kan kigge i bølgelængdeområder, som man ikke har adgang til fra Jorden - altså i det ultraviolette og til dels ud i det infrarøde. Det infrarøde kan du se fra Jorden, men Jordens atmosfære generer os voldsomt,« siger Frank Grundahl, der selv har brugt Hubble til at observere kugleformede stjernehobe.

1,2 mio. observationer og 12.800 videnskabelige artikler

Fakta

Hubble Space Telescope (HST) er opkaldt efter den amerikanske astronom Edwin P. Hubble. Hubble kredser om Jorden ca. 550 kilometer oppe med en hastighed på 27.000 km/t. Hubble har siden 1990 lavet over 1,2 millioner observationer og har bidraget til 12.800 videnskabelige artikler. Hubble-arkiverne fylder over 100 terabytes. Hubble har ladet os se langt tilbage i fortiden på dele af universet, der er 13,4 millarder lysår fra Jorden. Kilde: NASA

De specielle evner gør, at Hubble stadig er meget ombejlet af astronomer, der én gang om året kan ansøge om at få observationstid med Hubble.

»Der ansøges generelt om 10 gange så meget tid, som der er til rådighed, så det er en ekstremt hård konkurrence,« siger Frank Grundahl.

Hubble er da også kendt for at være uhyre produktivt. Rumteleskopet har lavet over 1,2 millioner observationer og bidraget til mere end 12.800 videnskabelige artikler i løbet af de 25 år.

Observationerne er blandt andet blevet brugt til at gøre os klogere på mørkt stof, universets udvidelse, universets tidligste galakser og exoplaneter.

Hubble er på vej på pension

Hubble er blevet serviceret og opgraderet i alt fem gange efter opsendelsen i 1990, og derfor er teleskopets teknologi stadig konkurrencedygtig.

»Når man skiftede instrumenter ud under vedligeholdelsesmissionerne, har man jo skiftet til nogle bedre instrumenter, så de billeder, vi får fra Hubble nu, er mange gange bedre og væsentligt mere følsomme end under den første generation af instrumenter,« siger Frank Grundahl.

Rumfærgeprogrammet er imidlertid stoppet, så man kan ikke længere vedligeholde Hubble. Derfor lakker det mod enden for Hubble, der forventes at gå i stykker inden for de næste fem år.

Ultraviolette observationer vil blive savnet

En større og endnu skarpere afløser, James Webb Space Telescope, bliver efter planen sendt op i rummet i år 2018. Alligevel vil Hubble blive savnet.

»Den dag, hvor Hubble ikke virker længere, der mister vi et ben i den forstand, at James Webb primært er et infrarødt teleskop. Store og stærke teleskoper i rummet, som kan observere i det ultraviolette område, er ikke på tegnebrættet lige nu,« siger Frank Grundahl.

For at fejre Hubbles 25 år i videnskabens tjeneste har Videnskab.dk, i tæt samarbejde med Frank Grundahl, udvalgt 11 særlige billeder fra Hubble. Se forskerens favoritter i galleriet øverst i artiklen, og læs om, hvordan de illustrerer Hubbles udvikling fra en nærsynet skandale til teleskopernes konge.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker