NASA-konkurrence: Udtænk toilet til astronauter
Kilde: 
24 november 2016

Når man skal, så skal man. 

Men hvad gør man, hvis naturens behov trænger sig på, mens man befinder sig i rummet, indpakket i en rumdragt og uden toilet i sigte?

Det vil NASA gerne finde et svar på. Derfor har det amerikanske rumagentur lanceret en konkurrence om den bedste 'lort i rummet'-løsning, og udlover en pris på 30.000 dollars til det bedste bud. Det skriver phys.org.

Konkurrencedeltagerne har indtil 20. december til at indsende designforslag til et personligt 'affalds'-system, der uden brug af hænder bogstaveligt talt ordner skidtet i op til seks dage ad gangen.

I fremtidens missioner længere ud i rummet, eksempelvis til Mars, forventer NASA nemlig, at det kan tage op til seks dage før astronauterne får adgang til et ordentligt toilet. 

»Den gamle standby-løsning var bleer. Men bleen er kun en meget midlertidig løsning og kan ikke udgøre en sund og beskyttende løsning i mere end én dag,« står der i konkurrencebeskrivelsen.

Når astronauterne når frem til Den International Rumstation (ISS), bruger de en toilettingest, som indeholder et vakuum og et rør til at hjælpe med at bortlede afføring. Hvis astronaterne kun skal tisse, bruger de en tragt tilknyttet en slange, som kan bruges både siddende og stående, og som ved hjælp af luft fjerner urinen.  

lsd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.