Elon Musk-satellitter blokerer nattehimlen: Astronomernes mareridt bliver til virkelighed
Starlink Elon Musk solbriller skygge for Solens stråler

De første 60 Starlink-satellitter lå stablet, inden de blev sendt i kredsløb om Jorden. (Foto: SpaceX)

De første 60 Starlink-satellitter lå stablet, inden de blev sendt i kredsløb om Jorden. (Foto: SpaceX)

Kilde: 
24 november 2019

Astonomer har bekymret sig over fremtidens udsigt til verdensrummet, lige siden SpaceX, som er ejet af Elon Musk, annoncerede deres plan om at sende op mod 42.000 af de såkaldte Starlink-satellitter ud i rummet for at skabe adgang til internettet over hele Jorden.

En bekymring, som Videnskab.dk før har skrevet om i artiklen 'Vil Starlink-satellitterne gøre astronomiske observationer umulige?'

Og nu ser det ud til, at astronomernes frygt ikke var helt ubegrundet. I sidste uge sendte SpaceX yderligere 60 satellitter ud i rummet, så antallet nu er oppe på 122, og ScienceAlert rapporterer, at flere astronomer er begyndt at mærke konsekvenserne af den massive dækning.

Det gik blandt ud over astronom Clara Martinez-Vazquez fra Cerro Tololo Inter-American Observatory i Chile, der kom af med sine frustrationer på Twitter.

Hun skriver i sit tweet, at hendes fotografi, der blev taget med lang lukketid, blev forstyrret af hele 19 satellitter på bare fem minutter, i en oplevelse, hun beskriver som værende »rimelig deprimerende«.

Og det er ikke kun astronomer, som den satellit-spækkede atmosfære kan komme til at gå ud over.

ScienceAlert skriver, at satellitterne kan ses med en kikkert - selv når det ikke er helt mørkt. Og så reflekterer Starlink-satellitterne lys i højere grad end almindelige satellitter, hvilket betyder, at de også kan blive til en irritation for de af os, der blot betragter nattehimlen med det blotte øje.

Selvom klagerne allerede er begyndt at komme, er der stadig planer om at sende masser Starlink-satellitter op endnu. Så måske skal vi bare forberede os på, at nattehimlen aldrig bliver helt mørk igen.

LÆS OGSÅ: Snart bliver internettet for hele verden

LÆS OGSÅ: Vi guider dig til, hvordan du ser masser af smukke stjernebilleder

jsj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.