Skader det at se serier 15 timer i streg?
Westworld, Breaking Bad, The Walking Dead, Game of Thrones. TV-serierne er mange, og det er antallet af timer, vi bruger på at se dem, også. Men hvad gør det egentlig ved os, når vi går serie-amok?

Mange har nok oplevet at føle sig lænket til sofaen, når den nyeste sæson af favoritserien endelig ligger på Netflix. Inden vi har set os om, har vi slugt alle 13 afsnit på én dag - men hvordan påvirker det os egentlig, når vi bare bliver ved og ved og ved...? (Foto: Shutterstock)

Mange har nok oplevet at føle sig lænket til sofaen, når den nyeste sæson af favoritserien endelig ligger på Netflix. Inden vi har set os om, har vi slugt alle 13 afsnit på én dag - men hvordan påvirker det os egentlig, når vi bare bliver ved og ved og ved...? (Foto: Shutterstock)

Urets visere fortæller dig, at det er på høje tid at gå i seng. Samtidig afslører de, at det efterhånden er mange timer siden, du loggede ind på Netflix.

Men du skal alligevel lige se, om Walter White sparer nok penge sammen til at betale for sin kræftbehandling, eller om det lykkes Rick og holdet at holde zombierne ude af deres hårdt tilkæmpede hjem.

Fænomenet kaldes bingewatcing, og det går i al sin enkelhed ud på at se talløse afsnit af TV-serier i træk. Men hvad gør det egentlig ved os, når vi glemmer vores egen virkelighed for at fordybe os i zombiernes univers i The Walking Dead eller i antihelten Walter Whites rejse i metamfetaminens verden i Breaking Bad?

Det har Videnskab.dk-læseren Hans Hegtmann undret sig over.

»I disse TV-streaming tider med utallige serier bliver man nogle gange 'tvunget' til at se et antal afsnit i træk, som efterfølgende influerer drømme og tanker. Mit spørgsmål er derfor: Hvordan påvirker det vores hjerne og sanser at se TV-serier i 10-15 timer i træk? Og er det skadeligt?«

Vigtig viden, tænker vi på Videnskab.dk. Derfor sender vi spørgsmålet videre til to forskere, som kan forklare, hvad der sker med hjernen og med kroppen, når vi bingewatcher. Vi starter i hjernen sammen med ph.d. og forsker i spilpsykologi ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth. Han kan afsløre, at hjernen bliver det, den gør.

Problemløsning gør din hjerne til problemknuser

Når hjernen bliver, hvad den gør, betyder det, at hvis du bruger din hjerne aktivt til at løse problemer, vil den blive til en sand problemknuser.

Når du i stedet sidder og sumper foran skærmen, får hjernen ikke mulighed for at opleve de ting, som den normalt ville opleve, hvis den var mere aktiv.

»Den gode nyhed er, at hjernen reparerer sig selv. Det, at der i et øjeblik i en persons liv er et lavt niveau af nogle bestemte neurotransmittorer, eller hvis nogle nerveforbindelser er begyndt at slippe, fordi de ikke bliver trænet i det daglige, betyder ikke, at man går hen og bliver til en zombie. Det gør bare, at hjernen skal bruge lidt tid på at komme tilbage i svingninger,« siger Andreas Lieberoth.

Friends og The Walking Dead præger dig forskelligt

Vores hjerner aktiveres altså ikke så meget, når vi vier vores timer til TV-serierne. Men der er faktisk også forskel på, hvordan den påvirkes, alt efter om vi er på flugt fra zombier med The Walking Dead eller på Central Perk med vennerne fra Friends.

Top 10 over de bedste TV-serier vurderet af imdb's brugere
  1. Vores Planet II (2016) med en rating på 9,5 ud af 10.
  2. Kammerater i krig / Band of Brothers (2001) med en rating på 9,5.
  3. Vores planet (2006) med en rating på 9,5.
  4. Game of Thrones (2008) med en rating på 9,4.
  5. Breaking Bad (2008) med en rating på 9,4.
  6. The Wire (2002) med en rating på 9,3.
  7. Cosmos: A Spacetime Odyssey (2014) med en rating på 9,3.
  8. Rick and Morty (2013) med en rating på 9,2.
  9. Cosmos (1980) med en rating på 9,2.
  10. The World at War (1973) med en rating på 9,1.

Kilde: imdb.com

TV-komedier som Friends kan nemlig være gode for vores hjerner, fordi de dele af hjernen, som er forbundet med at knytte relationer og have positive oplevelser med andre mennesker, gør det samme, når du ser fjernsyn, som når du oplever den rigtige relation.

Dog er reaktionen ikke lige så kraftig, når du ser fjernsyn, som den er i virkeligheden, fordi der sidder små dele i frontallapperne, som fortæller dig, at det ikke er rigtigt.

»Så det vil sige, at det kan give et skud af mange af de kemikalier, vi har i hjernen, som er forbundet med kærlighed og venskab, som faktisk kan være rigtig sundt, og som er nødvendigt for os,« siger Andreas Lieberoth.

Til gengæld kan uhyggelige og ubehagelige serier som The Walking Dead få vores alarmklokker til at ringe, når vi skal møde nye mennesker.

»Hvis man skal tolke på det fra computerspil, ved man, at folk, som bruger rigtig meget tid på at spille computerspil med zombier i, får en aggressiv måde at fortolke virkeligheden på. Man går ikke hen og bliver voldelig, men hjernen vænner sig til at reagere på et nyt menneske, man ikke kender, med et faresignal,« siger Andreas Lieberoth.

Se ikke serier før sengetid

Men zombierne er ikke nødvendigvis det eneste, du skal være opmærksom på, når du tager hul på den 10. time af dit Netflix-eventyr. Det er også en god idé at holde øje med uret.

Selve lyset fra din skærm kan nemlig ødelægge din søvn, hvis du ikke slukker i ordentlig tid, før du skal under dynen. Det kan du læse mere om i denne artikel.

»Det viser sig, at det blå lys fra fjernsynsskærmen ikke er særlig godt for os, når vi skal sove. Så det er en enormt dårlig ting se fjernsyn lige op til, at man skal i seng. Det forstyrrer de dele af hjernen, som er beregnet til at holde styr på søvnhormoner, og som skal holde styr på, hvad der er nat og dag,« siger Andreas Lieberoth og uddyber:

»Søvn er helt vildt vigtigt for stort set alting. Det er der, vores hjerne har tid til at fordøje dagens indtryk, regenerere og gøre sig klar til at skulle modtage ting på en ny måde.«

Stillesiddende livsstil øger risiko for hjerte-kar-sygdom

Det er naturligvis ikke kun hjernen, som bliver påvirket, når vi kun afbrudt af toiletpauser sidder klistret til skærmen i mange timer. I denne artikel kan du læse om, hvordan stillesidning i fritiden påvirker kroppen. Det kan seniorforsker ved Center for Forebyggelse og Sundhed Mette Aadahl fortælle mere om:

»Hvis man bare sidder uafbrudt i mange timer, kan man måle nogle akutte forskelle i forhold til, hvis man bevæger sig i det samme tidsrum. Og det kunne for eksempel være på insulin og på nogle af de forskellige kolesteroltyper,« siger Mette Aadahl, som forsker i fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd.

Det er heldigvis ikke det største helbredsmæssige problem, hvis man én gang er blevet fanget i TV-seriernes vold.

Bliver det en livsstil, hvor man fem gange om ugen sidder stille i mange timer, begynder det dog at have konsekvenser.

»Der er noget, der tyder på, at der er en øget risiko for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Risikoen stiger jo længere tid man sidder ned i dagligdagen, og hvis man er oppe omkring de 10 timer, ser man virkelig en øget risiko i dødelighed,« siger Mette Aadahl.

Rejs dig hver halve time

Seniorforskeren understreger dog, at sammenhængen mellem dødelighed generelt og meget stillesiddende adfærd varierer fra studie til studie, afhængig af om der er taget højde for andre faktorer såsom diæt og motion.

Der er heller ikke et klart svar på, hvor lang tid vi kan tillade os at sidde stille, før det får konsekvenser.

»I forhold til hvor ofte, du skal rejse dig op, har vi ikke helt evidens for, hvor meget og hvor lidt det skal være. Men den konsensus, der er, siger, at man en gang hver halve time skal afbryde sin stillesidning. Men det er ikke som sådan evidensbaseret,« siger Mette Aadahl.

Serier kan genlade hjernen

Hvis du efter at have læst forskernes dom desperat leder efter 'log ud'-knappen på Netflix eller HBO, så vent lige et øjeblik.

Det kan nemlig også være rigtig godt for vores hjerne, når vi kobler fra med TV-serierne, fortæller Andreas Lieberoth.

»Så genlader hjernen og gør sig klar til at se tingene på en ny måde, når man forlader en stresset hverdag, hvor man godt kan have fået tunnelsyn,« slutter han.

Vi takker forskerne for svar og sender en T-shirt til Hans Hegtmann som tak for spørgsmålet. Vil du også have fingrene i en T-shirt, som i øvrigt vil gøre sig glimrende som bingewatching-uniform, kan du selv skrive et spørgsmål til sv@videnskab.dk. Du kan også købe den direkte her.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.