Kan man dø af at få en tændt brødrister i badekarret?
I film dør folk, når der bliver smidt et elektrisk apparat ned i badekarret til dem. Men hvor farlig er den situation egentlig i virkeligheden?

Du skal være virkelig uheldig, hvis du skal dø af at få en tændt brødrister kastet ned til dig i badekarret. Men det er ikke umuligt. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Du skal være virkelig uheldig, hvis du skal dø af at få en tændt brødrister kastet ned til dig i badekarret. Men det er ikke umuligt. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

 

Scenen er sat: Vi befinder os i et badeværelse.

En mand hygger sig i badekarret, mens radioen spiller hits i baggrunden, men idyllen varer ikke ved. En morder sniger sig ind og smider den tændte radio ned i badekarret, og den stakkels mand dør en frygtelig død. Et voldsomt elektrisk stød gør det af med ham.

Men kan det nu også lade sig gøre i virkeligheden? Det vil vores læser Morgan Green gerne vide. Hans spørgsmål til videnskaben lyder:

»I film ser man jo, at en tændt brødrister i et fyldt badekar henretter staklen, der sidder og gasser den. Men er det overhovedet muligt?«

Svært at slå folk ihjel på den måde

Tja, angiveligt er det nok bare at tabe en mobil i badekarret. I hvert fald døde en 24-årig russisk kvinde efter at have tabt sin iPhone, der var ved at blive ladt op, i sit badekar, rapporterede The Moscow Times for nyligt.

Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad der står i aviserne, så for at få sandheden frem ringer vi til Joachim Holbøll, der er vicecenterleder på DTU Elektro. Hvad skal der egentlig til, for at man kan myrde et menneske ved at smide en brødrister eller et andet elektrisk apparat ned i badet til ofret?

»Det er faktisk ikke helt nemt. For det første må der ikke være en fejlstrømsafbryder, altså en HFI- eller HPFI-afbryder, i boligen, og det er der jo i langt de fleste,« svarer Joachim Holbøll og fortsætter:

»For det andet kan det næsten kun lade sig gøre, hvis vandet kun får kontakt til den ene leder, den der kaldes fasen. Det kan ske, hvis den anden leder, nullederen, enten er afbrudt, eller hvis vandet på grund af apparatets konstruktion ikke kommer i kontakt med nullederen.«

En fejlstrømsafbryder sikrer mod de værste elulykker i hjemmet. Det skal hellere være en moderne HPFI-model frem for en ældre HFI-afbryder som denne. (Foto: Bo Krantz Simonsen)

»Hvis begge ledninger, altså både fase og nul, kommer ned i badekarret, vil det meste af strømmen gå direkte imellem lederne. Kun en lille del af strømmen vil gå igennem badevandet og dermed igennem kroppen.«

 

Strømmen tager den letteste vej

Strømmen tager vejen med mindst modstand, oftest den korteste, så den vil hellere gå fra den ene til den anden ledning og skabe en kortslutning inde i apparatet, end den vil gå gennem en menneskekrop.

»Det er naturligvis stadig en farlig situation, da der trods alt går en elektrisk strøm igennem kroppen, men har man skumle planer om mord, skal man vælge en mere sikker metode,« lyder det fra Joachim Holbøll.

»Hvis nullederen er afbrudt, og faselederen kommer ned i vandet, SÅ er det til gengæld rigtig farligt. Hvis det kun er faselederen, man smider ned i badekarret, og der ikke er fejlstrømsafbryder, så er der god chance for, at morderen får held med sit forehavende.«

Morderen skal således være godt forberedt, hvis et elektrisk apparat skal være et effektivt mordvåben.

 

Død ved iPhone er usandsynligt

Men hvad så med mobilen, der falder i badekarret under opladning?

»Den tror jeg ikke på. Der kommer kun ganske få volt ud af en oplader, og de kan altså ikke slå et menneske ihjel,« siger Joachim Holbøll.

»Så skal opladeren i hvert fald være defekt. Men ellers kan jeg ikke forestille mig det.«

 

Kun få mennesker dør af strøm

Har man skumle planer om mord, skal man vælge en mere sikker metode.

Joachim Holbøll

At man ikke skal blande el og vand er vist ellers en velkendt sag, og det sker da også fra tid til anden badeværelsesulykker, der skyldes, at elektrisk strøm ledes af vand.

I Danmark dør der i gennemsnit to mennesker om året i elulykker. Ofte sker dødsfaldene i forbindelse med kontakt med stærkstrømskabler som for eksempel køreledninger til tog, men det er også sket, at fejlstrømsafbryderen i hjemmet ikke har virket, fremgår det af Sikkerhedsstyrelsens statistik over elulykker.

Hvis man har en HFI-afbryder, eller endnu bedre den lidt mere sikre HPFI-afbryder, og i øvrigt har lovlige elinstallationer, behøver man dog ikke bekymre sig voldsomt, fortæller Joachim Holbøll:

»I gamle ejendomme kan man sikkert stadig finde nogle ulovlige fejlstrømsafbrydere af typen FI-relæ. De var ikke specielt sikre, men det var jo også derfor, de skulle skiftes.«

Svaret til Morgan Green må være, at det faktisk er ret svært at dræbe et menneske ved at smide et elektrisk apparat ned i badekarret til staklen - men at det dog ikke er helt umuligt, specielt hvis man på forhånd sørger for, at den lovpligtige fejlstrømsafbryder er sat ud af spillet.

Vi takker for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk-T-shirt. Har du selv et godt spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt, vil du også blive belønnet med en T-shirt.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk