Hvorfor er nogle ufotogene?
CLASSIC: Det handler om at skabe tryghed, hvis et portræt skal blive godt.

Kan man være født decideret ufotogen, eller handler det om en manglende tryghed ved fotografen? (Foto: Shutterstock)

Kan man være født decideret ufotogen, eller handler det om en manglende tryghed ved fotografen? (Foto: Shutterstock)

 

Halvt lukkede øjne, en alt for stor næse, eller bare et kvajet udtryk - alle kender sikkert følelsen af at se mere eller mindre heldig ud på fotografiet fra Tante Annas 75 års fødselsdag.

Men kan man være helt og aldeles ufotogen, undrer Anette Eiken sig over, og skriver til Spørg Videnskaben:

»Jeg har en veninde, som fra vores første møde påstod, at hun var håbløst ufotogen. 'Ja, ja' tænkte jeg. Men efter at have taget omkring 15 billeder af hende må jeg konstatere, at hendes vurdering ikke er helt skæv. Hun ser aldeles anderledes ud på billeder end i virkeligheden, og det handler ikke bare om lukkede øjne her og der,« skriver hun. 

»Mit spørgsmål er: Hvad er videnskaben bag det 'ufotogene ansigt'? Skyldes det mikrobeskeder - og aktivering af specifikke muskler?« spørger Anette Eiken.

Begrænset information

Vi har stillet spørgsmålet videre til forskningsadjunkt ved CBS Martin Skov. Han forsker blandt andet i æstetisk præference, altså videnskaben bag hvordan vi beslutter os for, om noget er smukt eller ej.

»Det var et godt spørgsmål, men jeg tror faktisk ikke, at der er nogen, der har forsket i netop det,« lyder Martin Skovs umiddelbare reaktion.

»Man kan sige, at der er mange muligheder for, hvorfor nogle opfattes som ufotogene. Når man tager et billede, er der jo mange ting, der forsvinder. Bevægelserne - og dét, at man selv interagerer med beskueren. Når man ser på billedet, er det en begrænset mængde information,« spekulerer Martin Skov.

Forventninger spiller en stor rolle

Kan det påvirke fotografen, at den portrætterede selv påstår, at hun er ufotogen?

»Det er slet ikke umuligt. Jeg vil tro, at når den ene siger det, vil den anden lede efter det ufotogene. Forventninger spiller en stor rolle. Men det kan også handle om, at den portrætterede har et meget kritisk selvbillede,« forklarer Martin Skov.

Hvorvidt der er nogen forskel på, hvordan man reagerer på den samme person i levende live og på foto, er der, ifølge Martin Skov, endnu ikke nogen, der har forsket i. Men tanken er interessant, synes han.

Fotografen er med i portrættet

Men hvis forskerne ikke har et entydigt svar på spørgsmålet, kan det jo være, at de professionelle fotografer har et bud.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden hiver vi en artikel frem fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 23. juli 2010.

Vi ringede derfor til Århus, hvor Søren Pagter er leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Der findes i teorien ikke nogen, som du ikke kan lave et interessant billede af. Du kan altid gøre den på portrættet mere eller mindre sympatisk,« forklarer Søren Pagter.

Han forklarer, at man inden for fotografi taler om, at den personlighed, man selv har, smitter af på den, der bliver portrætteret.

»Det handler om at skabe et rum, som begge er trygge ved. Hvis en fotograf er lidt for hurtig og utålmodig, bliver billedet også derefter,« siger Søren Pagter.

»Nogle fotografer sætter folk i gang med en aktivitet, og det gode billede er ofte lige inden eller efter aktiviteten, for det er der, de slapper mest af,« forklarer han.

Trygt eller utrygt

Et fotograftrick, som mange benytter, er at give komplimenter til den portrætterede - simpelthen fordi det skaber tryghed.

Men der findes også fotografer, som prøver at udfordre dem, de skal portrættere. For eksempel ved at stille dem i ubehagelige situationer.

»Per Morten Abrahamsen lavede nogle opstillede fotos af skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke. Han vidste, at hun var bange for slanger. Så hans opgave var, at få hende til at slappe af sammen med en slange. Det blev et fantastisk billede,« fortæller Søren Pagter.

Så, kære Anette Eiken, hvis du vil tage et godt portræt af din ufotogene veninde, er det bare et spørgsmål om at få fat i en kæmpe python hos den nærmeste dyrehandler.

Med dette råd siger vi tak til Martin Skov og Søren Pagter for svarene og sender en T-shirt til Anette Eiken. Husk, du selv kan stille spørgsmål ved at skrive til Spørg Videnskabensv@videnskab.dk eller læse de 77 bedste spørgsmål og svar i vores seneste udgivelse: 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.