Hvorfor er Buddha fed?
CLASSIC: Buddha spiser med måde og forsager alkohol og sex. Men hvorfor ligner han så en rigtig livsnyder?

Den kinesiske religiøse figur Daduzi bliver ofte forvekslet med en Buddha - i virkeligheden er de fleste Buddha-figurer dog slanke, fortæller seniorforsker Joan Hornby fra Nationalmuseet. (Foto: Nationalmuseet)

Den kinesiske religiøse figur Daduzi bliver ofte forvekslet med en Buddha - i virkeligheden er de fleste Buddha-figurer dog slanke, fortæller seniorforsker Joan Hornby fra Nationalmuseet. (Foto: Nationalmuseet)

Buddha betyder 'den oplyste' og er en titel, som beskriver det højeste stadie, man kan nå inden for religionen buddhisme.

For at nå stadiet skal man forsage denne verdens fristelser.

Men den velkendte skulptur med rund mave og et stort grin ligner ikke ligefrem en afholdsmand.

Videnskab.dk's læser Grethe Moos har derfor med rette undret sig over, hvorfor Buddha er fed.

Det er vi på Videnskab.dk også nysgerrige på, så vi stiller spørgsmålet videre til Joan Hornby, seniorforsker ved Etnografisk Samling på Nationalmuseet, der har forsket i Østasien på museet 'de sidste par årtier', som hun selv siger.

Ham med den store mave

»Buddha-figurer er ikke generelt fede. Thailandske Buddhaer er slanke, mens de kinesiske og japanske Buddha-skulpturer er lidt mere velnærede,« siger Joan Hornby.

Der findes ikke en videnskabelig forklaring på, hvorfor nogle samfund har mere velnærede Buddha-figurer end andre.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Med jævne mellemrum 'genudgiver' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære spørgekasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 11. november 2010.

»Men forestillingen om, at Buddha er fed kan skyldes, at mange forveksler Buddha og en anden figur, der kaldes for Daduzi,« forklarer Hornby.

Daduzi er en omvandrende munk fra Kina, hvis navn betyder 'ham, med den store mave'.

Daduzi-skulpturer sidder ved indgangen til mange buddhistiske templer og på kinesiske restauranter, så europæere kan nemt komme til at forveksle ham med Buddha. Hans tykke mave kan ses som et symbol på lykke og velstand.

Daduzi har i Kina haft status som en inkarnation af den fremtidige Buddha, så han er også blevet dyrket som en religiøs figur.

»Europæere, der har besøgt Asien, har nok syntes figuren som forestillede den glade tyksak var sjovest at tage med hjem. Daduzi er en populær religiøs figur i Kina, men han er ikke nogen Buddha,« siger Joan Hornby.

Den tynde Buddha

Etnografisk Samling indeholder en større samling Buddha-skulpturer. Blandt andet en Buddha-figur, der er så radmager, at man kan se ribbenene træde frem.

Det er den historiske Buddha, der er afbildet som asket.

Der findes ikke en videnskabelig forklaring på, hvorfor nogle samfund har mere velnærede Buddha-figurer end andre. Her ses en slank udgive af figuren. (Foto: Shutterstock)

Buddhisme bygger på legenden om det første menneske, der nåede et særlig højt niveau for erkendelse, og som går under navnet Sakayami Buddha.

Han kaldes for den historiske Buddha og menes at være født i Nordindien ca. 560 år f.kr.

»Han var prins og opvoksede i luksus, men som ung vandrede han ud i bjergene for at søge sandheden. Efter år med asketisk liv og yogapraksis, opnåede han den store erkendelse om livets mening. Han blev den første Buddha,« fortæller Joan Hornby.

Således klogere på både tykke og tynde Buddhaer takker vi Joan Hornby for svaret, og sender en t-shirt til Grethe Moos, som tak for det fine spørgsmål.

Du kan selv sende spørgsmål til videnskaben ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Du kan også gå på jagt i vores arkiver her eller selv købe dig en flot T-shirt lige her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.