Hvor kommer vores logiske sans fra?
Mennesker har evnen til at tænke logisk. Men ligger den evne i menneskets arvemasse, eller er det noget, man skal lære, spørger en læser. Vi søger et svar.

Babyer har ikke ret meget logisk sans - og dog. For måske er vi født med evnen til at tænke logisk? (Foto: Colourbox)

Babyer har ikke ret meget logisk sans - og dog. For måske er vi født med evnen til at tænke logisk? (Foto: Colourbox)

 

Nogle dyr er store
Alle hvaler er dyr
Ergo: Nogle hvaler er store

Det er logik for perlehøns. Eller er det? Hvis du tænker, at det logiske argument holder, så prøv at læs det igen – for det holder faktisk ikke. Bare fordi nogle dyr er store, og hvaler tilfældigvis er dyr, behøver det ikke betyde, at der findes store hvaler.

Dét logiske argument holder altså ikke. Og det bør alle mennesker kunne blive enige om, hvis de bruger deres logiske sans. Men hvorfra har vi den logiske sans? Har vi lært at tænke logisk i løbet af vores opvækst? Eller tænker menneskehjernen bare logisk af natur? Det spørgsmål har vores læser Anna Madsen sendt til Spørg Videnskaben:

»Jeg vil gerne vide, om miljø har indflydelse på vores logiske sans. Er den indprentet i barndommen via forældrene, eller er det en fysisk proces, der giver dig løsninger via nedarvede 'motorveje' i hjernen?« spørger Anna Madsen.

Naturfolk har også logisk sans

Sådan et spørgsmål skal der vist en logikforsker til at svare på. Det er Peter Øhrstrøm, som er professor i informationsvidenskab ved Aalborg Universitet. Han og andre forskere fra hele verden har lavet forsøg, der kan give os et svar på spørgsmålet.

Forsøgene tyder på, at alle mennesker har en medfødt logisk sans. Hvis vi går i skole, kan vi lære at bruge den til at overveje mere avancerede og abstrakte problemer. Vi kan altså lære at blive bedre til at tænke logisk.

»Der er lavet alverdens undersøgelser af naturfolk og analfabeter, der ikke har gået i skole. De kan også gøre brug af logik. Men de er bedst til det, hvis de skal forholde sig til noget, de har foran sig, eller hvis det drejer sig om noget, de kender rigtig godt fra deres hverdag.«

»Til gengæld kræver det en vis skoleuddannelse at forholde sig til det, der er mere abstrakt, og som man ikke kan se. Det skal man trænes i,« fortæller Peter Øhrstrøm.

For eksempel vil mennesker uden skoling i abstrakt tænkning typisk være tøvende over for at drage slutninger om forhold i fremmede lande, som de aldrig har besøgt. De vil gerne have haft et konkret, sanset forhold til det, de forholder sig til.

Brugte de studerende i forsøg

Professoren har selv lavet forsøg, der viser, hvor stor indflydelse skolegang har på vores logiske sans. I et af forsøgene lavede han en prøve, som tre hold universitetsstuderende blev bedt om at tage. I prøven skulle de vurdere, om en række logiske argumenter var sande eller falske.

»Vi bad nogle hundrede af vores egne studerende om at deltage i et computerspil, hvor de skulle reagere på forskellige udsagn. Vi så, at de var ret gode til at drage korrekte slutninger, selvom de ikke have lært noget systematisk om logik som sådan. De kunne ikke svare fejlfrit, og der var selvfølgelig forskel på de studerende. Men det var klart, at de havde en evne til at genkende det, der er logisk korrekt,« fortæller Peter Øhrstrøm.

Så gav Peter Øhrstrøm de studerende et kursus i logik, hvor de lærte om såkaldte syllogismer. Det er logiske slutninger som den om hvalerne og de store dyr. Det fik de studerende til at klare sig endnu bedre i en opfølgende prøve. Så ved at beskæftige sig med logik, bliver man bedre til at tænke logisk.

Professoren opdagede desuden to forhold, som forskere fra andre lande også har bemærket i lignende forsøg:

  1. Som udgangspunkt tror vi, at et argument holder, når vi ikke helt forstår det. Vi har altså tendens til at tro, at et logisk udsagn er rigtigt, hvis det er vanskeligt at overskue. Det er nok værd at overveje, når du lytter til politikere eller nogen, der vil sælge dig noget.
     
  2. Hvis vi lytter til et argument med en konklusion, vi er enige i, så er vi også tilbøjelige til at anerkende argumentet, selvom det ikke holder. Så hvis du i første omgang tænkte, at argumentet øverst i artiklen holdt, så var det muligvis, fordi du er enig i, at der findes store hvaler. Samme mekanisme gør sig også gældende for politiske argumentationer. Går man for eksempel varmt ind for økologi, er der en god chance for, at man vil tro på et argument, så længe det ender med at konkludere, at økologi er godt – også selvom forudsætningerne ikke hænger logisk sammen.

Vi tænker tit mere intuitivt end logisk

Fakta

Highlights fra logikkens historie: Filosoffen Platon skrev i 300-tallet før Kristus en række filosofiske tekster, hvor han lod filosoffen Sokrates tale med forskellige mennesker, han mødte. De ’dialoger’ er et eksempel på tidlige logiske tekster, fordi samtalerne udviklede sig gennem logiske slutninger. Platons elev Aristoteles var – så vidt vi ved – den første, der skrev en bog om logik. Det var også ham, der fandt på begrebet. Aristoteles ledte efter nogle logiske systemer i de argumenter, folk brugte. Han opdagede, at man kan sætte argumenterne på formler – ligesom en slags matematik. På den måde blev det lette at gennemskue, om et argument ’gik op’, altså var sandt. På den måde kom logik og retorik til at hænge sammen. Aristoteles’ teorier om logik kom til at præge hele Europas historie. På de europæiske universiteter i middelalderen var det et krav til de studerende, at de skulle havde styr på deres aristoteliske logik. Det gav nemlig en sikkerhed for, de havde tillært sig evnen at tænke klart og logisk. Indtil 1970’erne skulle alle universitetsstuderende tage kurset ’Filosofikum’, der blandt andet lærte dem om logik. I dag er logik primært et fag på filosofi- og computervidenskabsstudier.

Vi mennesker har altså evnen til at tænke logisk, men det er ikke altid, vi er gode til at bruge den evne. Det fortæller hjerneforsker Albert Gjedde, der er institutleder og professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

»Vi er mere intuitive end logiske. Vi gætter os til løsninger, som kan være katastrofale – som for eksempel når hasardspilleren tror, at sandsynligheden for jackpot stiger, blot han bliver ved med at spille,« fortæller Albert Gjedde.

Det fænomen kaldes Gambler's Fallacy – gamblerens fejlslutning. Den fejlslutning kan for eksempel opstå, når man slår plat eller krone med en mønt. Lander den på plat de første fem gange, har vi tendens til at tro, der er en større chance for, at det sjette kast ender med krone. Men sådan er det ikke.

De enkelte møntkast er afgrænsede handlinger, der ikke har nogen sammenhæng med hinanden. Så chancen er altid 50/50, hver gang du slår plat eller krone. Det sjette kast kan lige så godt resultere i plat som krone.

»Dét er ikke indlysende for os. Så vi skal skoles for at blive logiske,« fortæller Albert Gjedde.

Logik eksisterer uafhængigt af mennesker

Vi kan altså konstatere, at mennesker efter alt at dømme er skabt til at tænke logisk. Men at vi skal hjælpes på vej, hvis vi skal blive gode til det.

Betyder det så, at logik er en særlig menneskelig måde at opfatte verden på? Eller har mennesker fået evnen til at gennemskue logiske sammenhænge, fordi naturen har en indbygget logik?

Det sidste er tilfældet, vurderer Peter Øhrstrøm. Han er overbevist om, at vores hjerner har logisk sans, fordi vi så kan gennemskue de strukturer, der eksisterer i den verden, vi er en del af. Logik findes nemlig i verden, hvad enten der er mennesker til eller ej.

»Her i Aalborg har vi et filosofisk selskab, hvor vi mødes og diskuterer filosofi. Engang diskuterede jeg med nogen, der mente, at logikken er opfundet af mennesker. Det, synes jeg, er noget sludder. Det står helt klart, at den logiske struktur var der, før menneskerne kom til.«

»Det er ligesom med matematikken. Den pythagoræiske læresætning – a2 + b2 = c2 – var også rigtig for en milliard år siden, selvom der ikke var mennesker til at erkende den. Det er ikke os, der har skabt logikken. Det kan man for eksempel se på, at mennesker fra vidt forskellige kulturer alle tænker logisk i deres hverdag.«

»Jeg ser logik som nogle sammenhænge, der er med til at karakterisere verden. Og heldigvis kan vi til en vis grad erkende dem,« siger Peter Øhrstrøm.

Vi takker de to professorer, Peter Øhrstrøm og Albert Gjedde, for de gode svar på det meget tankevækkende spørgsmål. Og vi takker Anna Madsen for, at hun delte sin undren med os. Som tak får hun en Videnskab.dk T-shirt med samme farve som de små grå.

Hvis du også brænder inde med et spørgsmål, så send det til Spørg Videnskaben på denne mail-adresse: sv@videnskab.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt og besvaret, får du den populære Videnskab.dk-T-shirt. Du kan dog også snyde og selv gå ind og købe trøjen her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker