Et gigantisk sort hul, en stjerne og fire enorme teleskoper, der troner i det nordlige Chile.
Det var, hvad der skulle til for at blåstemple Albert Einsteins teori om gravitationel rødforskydning (gravitational redshift på engelsk, red.), skriver bbc.com.
Teorien er en del af Einsteins generelle relativitetsteori, og den går ud på, at længden på lysbølger, der nærmer sig et gravitationsfelt, som følge af gravitationen vil strække sig og blive røde - heraf navnet rødforskydning.
Denne teori blev for nyligt bekræftet, da European Southern Observatory, ESO, observerede en stjerne, der nærmede sig det sorte hul Sagittarius A, som findes centralt på Mælkevejen.
Stjernen S2, som ESO har fulgt i 26 år, satte således i løbet af foråret kurs mod Sagittarius A gravitationsfeltet.
Den 19. maj 2018 gled stjernen endelig forbi Sagittarius A med en afstand på 'kun' 20 milliarder kilometer - hvad der svarer til 120 gange afstanden mellem Jorden og Solen.
ESO observerede kontakten nøje fra deres såkaldte Very Large Telescope (VLT) i Chile, der er et sammensat optisk teleskop, som består af 4 teleskoper på 8,2 meter placeret i en formation.
Her kunne de således se, hvordan stjernens lysbølger blev strukket mod gravitationsfeltet og afgav det røde lys, som Einstein havde forudset.
Observationerne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics, og du kan se en visualiering af dem lige her:
fghs
