Tyngdekraften – gravitationen – varierer fra sted til sted på Jorden. Efter to år i kredsløb har GOCE-satellitten fra det Europæiske Rumagentur, ESA, indsamlet data nok til at kortlægge Jordens tyngdekraft med enestående præcision.
Ud fra de nye data har forskerne fra ESA tegnet et helt særligt portræt af vores klode: en såkaldt geoide, som viser hvor Jorden buler ind og ud som følge af tyngdekraften i forhold til middelvandstanden i havene – fraregnet tidevand og strømforhold.
Bulerne på videoen er overdrevet for at synliggøre dem. Du kan også se et stort billede af Atlanterhavet og Nordpolen her.