Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA er klar til at røre Solen efter 60 års forberedelse

Annonce:

NASA vil sende en ubemandet rumsonde mod Solen og dermed komme tættere på den kraftfulde stjerne, end noget menneskeskabt nogensinde har været før.

Det skriver rumagenturet, der planlægger at sende sonden af sted i sommeren 2018.

Rumsonden er navngivet 'Parker Solar Probe' til ære for astrofysiker Eugene Parker, der i 1958 udviklede teorien om de såkaldte solvinde, og et af missionens mål er da netop også at undersøge, hvordan solvinde opstår og udvikler sig.

LÆS OGSÅ: Ny NASA-mission: Rumfartøj skal helt tæt på Solen

Når solvinde bliver til solstorme, der slynger magnetiseret plasma ud i solsystemet, kan det ligefrem mærkes på Jorden, hvis udbrudet vender i vores retning. Strålingen fra Solen ville være dødbringende, hvis ikke Jorden var beskyttet af et magnetskjold, men når de kraftfulde solstorme rammer, kan vi alligevel mærke det i elnettet, elektriske installationer og satelitter.

Den slags indgribende rumvejr skal missionen til Solen forberede os på, så vi i fremtiden bedre kan forudse og forebygge skader.

LÆS OGSÅ: Ny opdagelse: Solstorme 'støvsuger' elektroner

Annonce:

Når rumsonden er tættest på Solen, vil den befinde sig 6,3 millioner kilometer fra overfladen, i Solens korona, der er det yderste lag af Solens atmosfære.

I dette lag af atmosfæren er temperaturen intet mindre end 1.400 grader, og NASA har måtte vente 60 år på udviklingen af teknologi, der gør det muligt for et fartøj at udstå den høje temperatur. Blandt andet har man udviklet en skærm af kulfiber, der med en tykkelse på mere end 11 centimeter skal beskytte rumsonden og dens instrumenter mod Solens stråler og de ekstreme temperaturer.

Målinger viser, at rumsondens lastrum, når sonden er tættest på Solen, vil være i stand til at holde stuetemperatur.

LÆS OGSÅ: Nyt solteleskop skal løse mysteriet om Solens atmosfære

Rejsen til Solen kommer til at tage syv år, hvor fartøjet gradvist kommer tættere og tættere på.

Parker Solar Probe er nemlig nødt til at flyve omkring Venus syv gange og arbejde med tyngekraften fra planeten, inden den befinder sig i Solens korona.

LÆS OGSÅ: En supersolstorm vil næppe slukke alt

Annonce:

LÆS OGSÅ: Bliv klogere på de solstorme, der måske truer Danmark

ele