Kæmpestjerne blev pludselig meget mørkere. Så blev den lysere, og nu er den normal igen. Hvad skete der?

Betelgeuse er en rød kæmpestjerne og én af ​​de allerstørste stjerner, som vi kan se på nattehimlen uden et teleskop.

Den er relativ let at finde. Hvis du ser de tre meget lysstærke stjerner på række i Orions bælte, er Betelgeuse øverst til venstre i stjernebilledet Orion.

Selve stjernen er på et helt andet niveau end vores egen sol. Betelgeuse er meget større end Jordens bane om Solen, hvis Solen blev erstattet med kæmpestjernen.

Hele tomrummet i Jupiters bane ville blive fyldt ud af kæmpestjernen.

I 2019 begyndte Betelgeuse inden for et par måneder pludselig først at blive mørkere, men i starten af ​​2020 blev den lysere.

I løbet af de seneste tre år er stjernen igen gradvist blevet lysere, så den nu nærmer sig sin tidligere lysstyrke ifølge et studie fra 2023 publiceret i Astrophysical Journal.

Den hurtige og uventede mørkeperiode har fået sit eget dramatiske navn: The Great Dimming Event (den store neddæmpningshændelse, red.).

Ikke så mystisk længere

Der er stadig meget, som forskerne ikke ved om en kæmpestjerne som Betelgeuse, ifølge The Guardian.

Men Betelgeuses pludselige formørkelse er måske ikke så mystisk længere, hvis vi skal tro det nyligt publicerede studie.

Studiet beskriver nye målinger af 'neddæmpningshændelsen', og forskerne mener, at målingerne bekræfter en hypotese, der blev præsenteret for et par år siden: Stjernen spyede en gigantisk sky af støv og gas ud, der gjorde stjernen mørkere for os.

Betelgeuse er en gammel stjerne i den sidste del af sit stjerneliv. De hurtige ændringer, fik en del astronomer til at mene, at Betelgeuse snart ville eksplodere, og Space.com er gået i dybden med baggrunden for denne teori.

Men nu er flere forskere enige: Der er intet, der tyder på, at stjernen snart vil eksplodere, ifølge European Southern Observatory.

Lysere i den mørke periode

Forskerne har brugt målinger fra det enorme VLTI-teleskop ved European Southern Observatory i Chile.

Her kan de se, hvordan strålingen fra Betelgeuse ændrede sig gennem selve dæmpningshændelsen - især i det infrarøde spektrum.

Infrarødt lys har den egenskab, at det passerer meget lettere gennem støv og gas. Det er et af argumenterne for at bygge specialiserede teleskoper, der ser i infrarødt - som for eksempel James Webb Space Telescope.

Forskerne ser noget meget opsigtsvækkende: Betelgeuse udsendte mere infrarødt lys end normalt i løbet af den dramatiske mørke periode, mellem november 2019 og maj 2020.

De mener, at det bedst kan forklares med, at en stor mængde støv uden for stjernen blev varmet op og begyndte at gløde i infrarødt. Det var altså ikke en dæmpningseffekt i infrarødt lys – men i synligt lys.

Det passer meget godt med hypotesen om, at stjernen kastede en masse støv fra sig, mener forskerne.

Tanken er, at der blev sendt en masse varm plasma op fra Betelgeuse. Dette plasma blev afkølet til støv, der lagde sig som en sky foran stjernen, og på denne måde blokerede lyset, der kom mod os.

Det er svært at vurdere afstanden i rummet, og astronomerne ved ikke præcis, hvor langt væk Betelgeuse er. Estimater lyder på 600 til 700 lysår.

Det betyder, at lyset har rejst i 600-700 år, før det når os, og denne store dæmpehændelse fandt altså angiveligt sted engang i det 14. århundrede.

En variabel stjerne (som måske er eksploderet)?

Der er sket andre ændringer på Betelgeuse efter den store neddæmpningshændelse.

Stjernen er variabel. Det vil sige, at lysstyrken varierer mellem stærkere og svagere i perioder på 400 dage.

Men ikke nu. Cyklussen er forstyrret efter begivenheden i 2019, ifølge studiet. Nu er cyklussen på 200 dage og med stærkere lysstyrker end før.

Det forklarer forskerne med, at stjernen stadig er ustabil efter den store forstyrrelse i 2019. Der er dog intet, der tyder på, at den vil eksplodere i den nærmeste fremtid.

The Guardian talte med astronomen Sara Webb ved Swinburne University i Australien.

Hun påpeger, at stjernen muligvis allerede er eksploderet, fordi lyset er så lang tid om at nå os.

Sara Webb krydser fingre for, at hun vil se en sådan eksplosion, men stjernen har sandsynligvis omkring 100.000 år tilbage af sit liv, før den eksploderer i en supernova.

Og hvis det skulle ske, er stjernen så langt væk fra Jorden, at ingen farlig stråling eller andre effekter vil nå os, ifølge tidsskriftet Astronomy.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.