Kampen om flest kendte måner i Solsystemet er i gang.
Efter at være blevet overhalet af Saturn i 2019 er Jupiter nu igen foran.
Det skriver ScienceAlert.
Det fremgår af observationer foretaget af The International Astronomical Union Minor Planet Center, som holder øje med og noterer alle mindre enheder i Solsystemet, såsom kometer, asteroider og måner.
Astronomer har talt 12 hidtil ukendte måner i kredsløb om Jupiter, hvilket får planetens antal af måner helt op på 92 styk, mens Saturn 'kun' har 83 måner.
Observationerne blev egentlig foretaget i håb om at finde den hypotetiske 9. planet i Solsystemet, som vi også har skrevet om her på Videnskab.dk, men i stedet fandt astronomerne altså en del hidtil ukendte måner i kredsløb om Jupiter.
Det kan virke underligt, at astronomerne ved et tilfælde falder over nye objekter i rummet, men forklaringen er, at objekter langt ude i Solsystemet er temmelig små, dunkle og svære at se, særligt ved siden af Jupiter, der er stor og 'skinnende'.
Men da astronomerne, der blandt andet er en del af Carnegie Institution for Science, ledte efter den mystiske 'Planet 9', brugte de et mere kraftfuldt teleskop, end de før har gjort. Det gjorde det muligt at zoome ind i højere opløsning og opnå et bredere synsfelt end ved tidligere observationer.
Det gjorde det altså muligt for dem at observere måner, som tidligere ikke er blevet spottet.
Ni af de nyligt observerede måner er ret langt væk fra Jupiter og er i kredsløb i retrograd - det vil sige, at månerne bevæger sig i modsat retning af Jupiter.
De fleste af Jupiters nu 92 måner er i retrograd. Men tre af de nye måner bevæger sig prograd, altså de bevæger sig i samme retning som Jupiter.
Månerne blev spottet i 2021 og 2022, men det tager tid at bekræfte potentielle måner.
Opfølgnings-observationer skal nemlig foretages både en måned og et år efter, for at sikre, at objektet stadig er dér, i kredsløb om Jupiter. Opfølgnings-observationer kan også bruges til at kortlægge objektets kredsløb og på den måde sige noget om Jupiter og dens måners historie.
For eksempel menes månerne i retrograd at være resterne af tre større objekter, der var fanget i kredsløb om Jupiter og senere brød fra hinanden og kolliderede med andre objekter. Men en af månerne, der blev fundet for nogle år siden, Valetudo, er i kredsløb i prograd og krydser ind over kredsløbene fra månerne i retrograd.
Dette indikerer, at månerne i retrograd kan være skabt gennem en kollision med måner i prograd med kredsløb som Valetudo. Ved at finde flere måner kan man enten be- eller afkræfte denne hypotese.
I mellemtiden er det ekstremt sandsynligt, at der er mange flere måner omkring både Jupiter og Saturn, som vi bare ikke har fundet - endnu.
