Hvorfor blinker stjernerne?

Man kan nemt fortabe sig på en stjerneklar nat, hvor tusindvis af stjerner funkler på nattehimlen, men nogle gange ser det ud, som om stjernerne står og blinker.

Det er, som om deres lys flakker, men hvordan kan det lade sig gøre?

Det spørgsmål har undret en af vores læsere, og derfor har Kathrine skrevet ind til Spørg Videnskaben.

For at være i stand til at svare på spørgsmålet vil vi begynde med at få nogle oplysninger på plads om stjernerne.

Vi har ringet til Tina Ibsen, som er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet samt forfatter til flere bøger om rummet og stjernerne.

Består af gas og fødes i en tåge

Som børn lærer vi at tegne stjerner med fem punkter, men faktisk har stjerner ikke punkter. De er kugleformede og består af gas.

Stjerner dannes i det, der kaldes en stjernetåge, som er kæmpe områder i galakserne med støv og gas.

I sådan en tåge som Ørnetågen er der molekyler og atomer, som falder sammen forskellige steder, og det kan blive til stjerner, forklarer Tina Ibsen til Videnskab.dk:

»Gassen presses sammen til kugler af sin egen tyngdekraft. Når kuglerne presses sammen, stiger temperaturen, og når den er steget til 15 millioner grader, har vi en stjerne.«

Stjernerne består hovedsageligt af de letteste grundstoffer i universet, helium og brint.

Lyset udsendes fra stjernerne, fordi de konstant er i gang med en proces, hvori de omdanner brint til helium. Det kaldes fusionsprocesser, og dem vender vi tilbage til senere.

Lyset blinker, når det rejser gennem atmosfæren

De fleste stjerner, som vi kan se med det blotte øje på nattehimlen, lyser med et stabilt lys. Men der er også dage, som vores læser har bemærket, hvor det ser ud, som om stjernerne blinker.

Det skyldes, at stjernerne er flere lysår væk, så de ser meget små ud på himlen, forklarer Tina Ibsen.

Når vi ser stjerner fra Jorden, skal lyset nemlig trænge igennem vores atmosfære. Her kan det se ud, som om det blinker:

»Vi har en turbulent atmosfære, der altid er i bevægelse. Der er vinde, der blæser, og varme, der stiger opad, og når lyset skal rejse igennem den, bliver det forstyrret,« siger hun. 

Tina Ibsen forklarer, at det kan sammenlignes med, når vi på sommerdage ser varm luft stige opad over asfalten.

»Vi ser simpelthen luften bevæge sig. Det er den samme effekt, der får det til at se ud, som om stjernerne blinker,« forklarer hun.

Frostnætter er ofte de mest stjerneklare nætter, hvor der er mindre turbulens i atmosfæren. I øjeblikket er det dog værd at kigge mod vest på himlen ved solnedgang, hvor det klareste lys kommer fra planeten Venus, som står utrolig skarpt i øjeblikket.

Stjerneskud er ikke, hvad vi tror

Et fænomen, der glæder de fleste, er, når vi ser et stjerneskud på himlen. Men med frygt for at skuffe nogle af vores læsere, forklarer Tina Ibsen, at det faktisk slet ikke har noget med stjernerne at gøre.

I virkeligheden er det stykker af sten eller is, som falder gennem vores atmosfære ude fra rummet.

»Når de falder gennem vores atmosfære, bliver de bremset, ligesom når vi bremses af modvind på cykelstien. Når det sker, bliver stenen varmet så voldsomt op, at luften omkring den begynder at lyse. Det er det, der er stjerneskud,« forklarer hun.

Hun kan trods alt berolige os med, at stjerneskud ikke betyder, at himlen mister sine stjerner.

Stjernerne lever ikke evigt, og på et tidspunkt vil de brænde ud. For at forstå hvordan det sker, skal vi tilbage til begyndelsen og den fusionsproces, der blev omtalt tidligere.

Når stjernelyset slukkes

Mens en stjerne lever, er den konstant i en proces, der omdanner brint til helium, og det kan kun ske, så længe der er brint nok.

På et tidspunkt vil stjernen have omdannet alt brinten til helium, og når det sker, dør stjernen.

»For mindre, mellemstore stjerner, for eksempel Solen, vil den først blæses op til en rød kæmpestjerne, og herefter skubber den sine yderste lag af,« siger Tina Ibsen og fortsætter:

»Med tiden bliver resterne fra stjernen en del af nye stjernetåger, hvorfra nye stjerner skabes.«

Det er dog langt mere dramatisk for store stjerner. De blæser sig op og bliver til en rød superkæmpestjerne.

»Inde i dens centrum fusionerer tungere og tungere grundstoffer, indtil den til sidst er omdannet til jern. På det tidspunkt kan den ikke fusioneres mere, så dens inderste dele emploderer, mens de ydre dele slynges væk. Det kaldes for en supernova,« uddyber Tina Ibsen.

Vi er dannet af stjernestøv

Vi mennesker, vores planet og de grundstoffer, som vi består af, er blandt andet dannet i stjernerne. Det hænger sammen med den måde, hvorpå stjerner dør.

Når en stjerne dør som en supernova, flyder materialet efter eksplosionen ud og bliver en del af nye stjernetåger, der kan skabe nye stjerner, asteroider og sågar planeter.

Universet blev skabt som et Big Bang for 13,8 milliarder år siden, og i de første minutter derefter fik vi dannet brint og helium. Dengang var der ikke nogen af de tungere grundstoffer, de blev dannet i stjernerne.

»Det kulstof, der er i os og i Jorden i dag, den ilt, vi indånder, det er blevet dannet i store stjerner, som er eksploderet i supernovaer. I supernovaer dannes grundstoffer som zink og kobber,« siger Tina Ibsen og fortsætter:

»Da der gennem milliarder af år langsomt er blevet dannet flere tunge grundstoffer, har det været muligt at danne nye stjerner med planeter som Jorden og alt det, som findes kredsende omkring dem.«

Tina Ibsen afrunder samtalen en smule poetisk.

»Derfor kan man sige, at vi er dannet af stjernestøv.«

Tak til Katrine for det gode spørgsmål. Du kan sende dit eget til Spørg Videnskaben via sv@videnskab.dk. Også tak til Tina Ibsen for at gøre os klogere på de blinkende stjerner.