Vi har i 2014 talt meget om Rosetta-missionen og kometen 67P/C-G, som den europæiske rumsonden følger.
Denne komet kan dog ikke ses fra Jorden med det blotte øje. Det kan kometen C/2014 Q2 (Lovejoy) derimod, når den passerer 44 millioner kilometer fra Jorden.
Kometen, der blev opdaget af Terry Lovejoy i august sidste år, er allerede blevet observeret i løbet af december.
Kometen vil i en periode mellem 7. og 22. januar være så klar, at den kan ses med det blotte øje, måske endda også for dem der bor i og i nærheden af byer.
Januar er den eneste chance for at se kometen
Kometen kan ses på himlen i nærheden af stjernebilledet Orion, og et mere præcist kort over kometens position på himlen i løbet af januar kan ses her.
Det kan være en fordel at bruge en kikkert eller et lille teleskop, når du vil observere kometen. For at få de optimale observationsforhold, er det bedst at befinde sig væk fra byernes forstyrrende lys og vælge at observere kometen, når det er skyfrit.
Kometen er den femte komet, som Terry Lovejoy har opdaget, og der findes derfor fem kometer, der bærer hans navn.
C/2014 Q2 har en meget flot grønlig farve og en periode på omkring 8.000 år. Januar er din eneste chance for at observere denne komet med det blotte øje.