Februar er vinterens sidste måned. I hvert fald, hvis man skal tro kalenderen. Og vinteren er den mest gunstige årstid til at observere nattehimlen i.
Vanddampen i vores atmosfære kan forværre udsynet til himlen, men i vintermånederne er det så koldt, at det meste fugt fra atmosfæren falder som rimfrost, og atmosfæren er dermed lettere at se igennem.
\ Tidspunkter, du skal kigge op
Den penumbrale måneformørkelse begynder fredag aften klokken 23.34.
Formørkelsen er på sit højeste klokken 01.43 natten til lørdag.
Klokken 03.53 er Månen normal igen.
Vi kan derfor her se flere stjerner end normalt, når det er frostvejr.
Og hvis du er heldig, kan du natten til lørdag 11. februar endda se en såkaldt 'penumbral' måneformørkelse.
Månens lys bliver formindsket
Under en penumbral formørkelse bliver Månen ikke ramt af Jordens kerneskygge, men kun af halvskyggen, så der sker kun en lille formindskelse af lysstyrken, fordi hele måneskiven stadig er oplyst af Solen.
LÆS OGSÅ: Flotte nye panoramabilleder fra Pluto
Månen bliver derfor ikke rød som under en total måneformørkelse.
Omkring tidspunktet for maksimal formørkelse, hvilket er lørdag morgen kl. 01:44, kan man lige netop ane, at den øverste del af Månen forekommer en smule mørkere end den nederste, fordi den ligger tættest på kerneskyggen.
Hvis man stod på Månen på dette tidspunkt, ville man se en delvis solformørkelse, hvor Jorden dækker omkring halvdelen af Solen.
\ Så tit er der måneformørkelse
Der går cirka et halvt år mellem, at enten en penumbral eller en total måneformørkelse finder sted. Næste gang er 7. august 2017.
Orion er let at finde
Men det er ikke kun den penumbrale måneformørkelse, du kan opleve i februar. I løbet af måneden står vinterens stjernebilleder nemlig tydeligt på nattehimlen.
For eksempel kan stjernebilledet Orion ses mod sydøst efter solnedgang. Orion kan nemt findes ved at kigge efter de tre bæltestjerner.
Under Orions bælte kan man se Orions sværd som tre stjerner, der står på linje. Ser man lidt nærmere på den midterste stjerne, viser det sig, at det slet ikke er en stjerne, men en stjernetåge – Oriontågen.
LÆS OGSÅ: Dansk forsker er skeptisk over for ny planet i Solsystemet
Oriontågen er en enorm samling af gas og støv, der er 2.000 gange tungere end Solen og er i gang med at falde sammen og skabe nye stjerner – det er altså en vuggestue for nye stjerner.
Oriontågen ligger omkring 1.350 lysår fra Jorden og er et af de nærmeste stjernedannende områder.
Venus skifter fase som Månen
I februar kan du se Venus på himlen i omkring tre timer efter solnedgang i stjernebilledet Fisken.
Hvis du har et lille teleskop eller en udsigtskikkert – eller måske bare en god prismekikkert med otte til 10 ganges forstørrelse – kan du følge med i, hvordan Venus skifter fase ligesom Månen.
I begyndelsen af februar har Venus samme udseende som Månen et par dage før første kvarter, og inden månedens udgang ser den ud som et smalt månesegl nogle dage efter nymåne.
LÆS OGSÅ: Mystisk område på Saturn har ændret farve
Ikke langt fra Venus – også i Fisken – finder du vores anden naboplanet, Mars. Den står lidt oppe til venstre i
forhold til Venus og lyser svagere, men med et rødligt skær.
Jupiter og Saturn viser sig også
I begyndelsen af måneden står Jupiter op kort før midnat i sydøst, og i løbet af februar vil den stå tidligere og tidligere op.
Jupiter befinder sig i stjernebilledet Jomfruen og er det klareste objekt i området. Jupiter vil stå relativt højt på himlen i løbet af natten.
Saturn kan ses i stjernebilledet Slangeholderen og står op sidst på natten. Den vil altså kunne ses inden solopgang mod sydøst. Desværre kommer Saturn ikke særlig højt op over horisonten.
Artiklen er redigeret af Oliver Nyberg
