Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Der er helt stille derude: Forskere har undersøgt 1.327 stjerner, men de kan stadig ikke finde aliens

Annonce:

1.327 stjerner er blevet undersøgt, og der er stadig intet spor af intelligent liv i det ydre rum.

Det er den nedslående konklusion af tre års arbejde på Breakthrough Listen-projektet, der har til formål at finde signaler fra aliens i det ydre rum, skriver The Guardian.

Projektet er det mest omfattende forsøg nogensinde på at finde spor af intelligent liv, men der er forbavsende stille derude, fortæller forskerne bag.

»Vi har ikke fundet noget i vores data, men vi giver bestemt ikke op. Der er stadig mange flere stjerner at undersøge og flere måder at gøre det på,« fortæller astronomen Danny Price, der forsker ved University of California og er en del af Breakthrough Listen, ifølge The Guardian.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder intelligent liv i rummet inden for 20 år

Målet er at skanne millioner af stjerner i hele Mælkevejen og i 100 nabogalakser for radio- og optiske signaler.

Nogle af de få signaler, som astronomerne støtte på, stammede fra mobiltelefoner og anden jordisk teknologi samt satellitter, der alt sammen skabte en del støj i det ydre rum.

Annonce:

I løbet af de tre år har astronomerne skannet milliarder af radiosignaler og filtreret alle dem ud, der kom fra naturen eller teknologi fra Jorden.

Efter filtreringen havde forskerne kun en håndfuld interessante signaler tilbage. Men en nærmere undersøgelse af dem viste, at de havde helt almindelige forklaringer.

LÆS OGSÅ: Hvorfor hører vi aldrig fra E.T.?

Holdet bag Breakthrough Listen har beskrevet deres arbejde i to artikler, der er lagt ud på nettet, så al deres data kan tilkommes.

»Der kan være et signal i dataet, som vi endnu ikke har opsporet. Nu kan andre så se det igennem, hvis vi skulle have overset noget,« siger Danny Price til The Guardian.

LÆS OGSÅ: Stephen Hawking: Stop alle forsøg på at kontakte aliens

LÆS OGSÅ: Kan aliens være fanget på deres planeter af høj tyngdekraft?

Annonce:

fghs