I juni sidste år gik seks ’astronauter’ ombord på rumfartøjet Mars500 for at simulere en 17 måneder lang mission til Jordens søsterplanet Mars. Gennem den lange ’rejsetid’ har besætningen gennemført en stribe eksperimenter, der skal kaste lys over, hvilken indvirkning sådan en rejse har på astronauternes psykiske og fysiske helbred.
Den simulerede rejse dækker over 250 dages udrejse, 30 dage ved Mars og 230 dages hjemrejse, hvilket giver en periode på i alt 520 dage.
Besætningen har undervejs haft susende travlt med at scanne deres kroppe, monitorere deres hjerner og tage forskellige blodprøver, der tilsammen kunne give et billede af deres fysiske og mentale helbred.
Forskerne kan allerede nu konstatere, at de indsamlede målinger og prøver er af høj kvalitet, og de glæder sig til at give sig i kast med at analysere på de mange data.
En bemandet Marsrejse er forsvarligt
Missionens hovedformål var at undersøge, om det overhovedet er forsvarligt at sende astronauter af sted på så lange en tur, og det spørgsmål har forskerne allerede fundet et klokkeklart svar på.
\ Fakta
August var det mentale nulpunkt. Det var den mest monotone fase af missionen, hvor familie og venner oven i købet var på ferie og dermed ikke sendte så mange beskeder, som de plejede. Derudover klagede besætningen over, at maden i denne periode ikke var varieret nok. Så snart ferieperioden var ovre, blomstrede astronauternes humør op igen.
»Svaret er ja, den rette besætning er fuldt ud i stand til at klare isolation så længe det varer at tage til Mars og tilbage igen. Pyskologisk set kan vi klare det,« siger Patrik Sundblad, der er det europæiske rumagentur ESAs ekspert i de psykologiske aspekter i forbindelse med rumrejser.
»Astronauterne har selvfølgelig haft deres op- og nedture, men det var ikke mere, end hvad vi havde forventet. Faktisk regnede vi med at se kraftigere reaktioner på isolationen, end dem, astronauterne har reelt har haft. Besætningen har haft det overraskende godt,« slutter han.
Arrangørerne bag projektet er det europæiske rumagentur ESA samt det russiske 'Institute for Biomedical Problems' IBMP, der begge drømmer om at kunne gennemføre en sådan rumflyvning i fremtiden. Rumkapslen har hele tiden befundet sig på IBMP.
Se video fra eksperimenter 'ombord'.
