Astronautens kok: Jeg har lavet verdens dyreste takeaway

Da de første mennesker rejste ud i rummet i begyndelsen af 1960'erne, levede de af mad på tube eller små terninger af frysetørret føde, der kunne spises i en mundfuld.

Siden da har rummaden udviklet sig kolossalt.

Når Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, efter to dages rejse ankommer til Den Internationale Rumstation 4. september, har han et dansk festmåltid med i bagagen.

Han kan derfor byde de øvrige otte besætningsmedlemmer på sprængt oksespidsbryst med kål og løg, karamelrand med rabarbersirup til dessert og et særligt stykke chokolade til kaffen.

»Jeg glæder mig rigtig meget,« siger Andreas Mogensen. Men ikke kun på vegne af sine egne smagsløg.

»Jeg ville gerne have et dansk måltid med, så vi fik et dansk præg på missionen, men også fordi det kunne være en god måde at samle alle ni astronauter ombord på rumstationen og give dem, der er deroppe lidt længere, en ny oplevelse,« siger den danske astronaut.

»Jeg ville ikke bare lave dåsemad«

Idéen om at servere dansk mad i rummet førte midt i februar 2015 til et møde mellem astronauten og den danske stjernekok Thorsten Schmidt, der var så ivrig og fuld af idéer, at han straks blev sat til at sammensætte det danske rummåltid.

Thorsten Schmidt fik halvanden måned til at udvikle retten og lave maden, der skulle være klar og pakket allerede i april. Det lyder måske umiddelbart som god tid til at bikse et måltid sammen, men når maden skal kunne holde sig i flere måneder og være til at spise i vægtløshed, må selv en garvet kok lære at spille efter nye regler.

»Jeg vidste ingenting om det, men jeg kunne godt tænke mig at skubbe til grænserne og se, hvor meget jeg kunne slippe af sted med i forhold til alle reglerne og alle de mennesker, der skulle godkende det. Jeg ville ikke bare lave et eller andet dåsemad, som de alligevel får deroppe,« siger Thorsten Schmidt, der som det første gik i gang med at studere rumfartsorganisationernes krav og livet på rumstationen.

»Jeg så rigtig mange videoer om, hvordan man bor og spiser deroppe, så jeg kunne danne mig et billede af, hvad jeg kunne pille ved, og hvad jeg ikke kunne pille ved,« siger Thorsten Schmidt.

Russisk importforbud krævede kæmpe papirarbejde

Trods det grundige forarbejde måtte han flere gange ændre på retterne eller finde på noget helt nyt. Desuden var det russiske importforbud på fødevarer med til at gøre processen ekstra besværlig.

»Da maden skal flyve med Andreas i det russiske Sojuz-rumskib, skal maden først til Rusland. Derfor er vi nødt til at have en liste over alle ingredienserne, som vi sender til russerne, og derefter får vi at vide, om nogle af ingredienserne er bandlyst, så vi er nødt til at lave ændringer,« sagde Romain Charles fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) i slutningen af marts til Videnskab.dk, da måltidet stadig var under udvikling.

Det er Romain Charles, der som crew support engineer hos ESA har sørget for, at Andreas Mogensens personlige bagage og såkaldte bonusmad er blevet godkendt og pakket ombord på rumskibet. For ikke at risikere problemer i tolden i Rusland har Romain Charles været ekstra striks med at få dokumenteret alle ingredienser, og hvor de stammer fra.

Selv det mindste krydderi skulle kokken redegøre for i detaljer, så det krævede et enormt papirarbejde ved siden af de gastronomiske eksperimenter.

»Det var ikke nok at sige, at koen kommer fra det firma, og at firmaet er levnedsmiddelgodkendt og endda godkendt til eksport til det russiske marked. Nej, beskeden kom tilbage: Den dyrlæge, der har godkendt den ko, skal skrive under på et papir, at alt er i orden, og det hele skal så oversættes til engelsk og russisk,« siger Thorsten Schmidt.

Rødgrød med fløde ville svine rumstationen til

Russernes regler for blandt andet holdbarhed og opbevaringstemperatur blev også ændret undervejs, og derfor nåede forretten ikke at komme med. Oprindeligt havde Thorsten Schmidt tænkt sig, at den skulle bestå af karrysild og rugbrød. Da det ikke kunne lade sig gøre, prøvede han igen forgæves med marineret sild og rugbrød.

»Til sidst var det stegt kippers i olie og rugbrød. Jeg havde lige pakket den i 17 procent væske, men lige pludselig måtte der kun være 10 procent væske i. Pis, tænkte jeg, det når jeg ikke,« siger Thorsten Schmidt.

Desserten drillede også. Andreas Mogensen havde i første omgang glædet sig til at få de andre astronauter til at sige 'rødgrød med fløde'.

»Men så finder jeg selvfølgelig ud af i reglerne, at det skal kunne spises i vægtløshed, og så ser jeg i utallige videoer, hvad det egentlig betyder – altså hvilken viskositet væske skal have, for at de kan styre det deroppe. Der måtte jeg sige, at det med rødgrød med fløde kommer ikke til at ske, for jeg har ikke lyst til at svine hele den der rumstation til,« fortæller Thorsten Schmidt.

I rummet skal maden smage af for meget

Kokken forsøgte sig i stedet med en vaniljerand med rabarberkompot som dessert. Men det viste sig, at det var for hårdt for vaniljeranden at blive autoklaveret – en teknik, hvor alle retterne blev udsat for forhøjet tryk og 126 graders varme i 21 minutter for at slå alle mikroorganismer ihjel, hvorved holdbarheden blev forlænget drastisk.

»Vaniljeranden karamelliserede helt. Og så tænkte jeg, at når det karamelliserede i testen, hvorfor laver vi så ikke karamelrand med rabarber? Autoklaveringen gav karamelranden en særlig god karamellisering, og på den måde har jeg forsøgt at løbe med og finde løsninger i stedet for krampagtigt at kæmpe imod,« siger Thorsten Schmidt.

Ved hovedretten vendte han også autoklaveringen til en fordel. Oksespidsbryst kunne godt klare den hårdhændede varmebehandling – faktisk vandt det smag, siger han. Og så sørgede han for at smide et hav af krydderier i.

»Når man spiser i rummet, er det lidt ligesom at være halvforkølet – man smager ikke helt så godt. Derfor skal tingene næsten smage af for meget. Hvis vi to spiste det, ville vi nok sige 'huh, der skal ikke mere i, hva'',« fortæller kokken.

En sød overraskelse til kaffen

Thorsten Schmidt hørte også om, at der ville blive installeret en espressomaskine på rumstationen. Derfor besluttede han sig for at lave noget sødt til kaffen sammen med sin gode ven og tidligere kollega Palle Sørensen, der har vundet guldmedalje ved VM i chokoladekunst.

»Vi lavede nogle chokolader, som vi endte med at kalde Space Rocks, fordi de ligner meteoritter. Vi har lavet dem individuelt, så hver astronaut får sin helt egen version af den her kugle, og når de spiser dem sammen, skaber det samtale,« siger Thorsten Schmidt, der dog ikke vil afsløre, hvad der er særligt ved hver enkelt chokolade, da det skal være en overraskelse for astronauterne.

Han havde til at begynde med regnet med, at han blot skulle lave 10 portioner – måske 20-30 til at teste med. Men han fik meget travlt i køkkenet, da rumfartsorganisationerne meddelte, at de ville have 150 portioner af hver ret til mikrobiologiske prøver og holdbarhedstests i deres laboratorier.

»Jeg tænkte bare, at de kommer nok og siger et eller andet, og så lykkes det alligevel ikke. Men det gik igennem. Jeg kan huske, at jeg fik SMS'en, hvor der bare stod, at nu var det pakket og overdraget officielt til RKA (Den Føderale Russiske Rumfartsorganisation, red.),« fortæller Thorsten Schmidt.

Leveringsgebyr på 75.000 kr. per kg

Måltidet er nu pakket i Andreas Mogensens Sojuz-rumskib, der letter med kurs mod rumstationen 2. september.

Dermed er rumeventyret slut for Thorsten Schmidt, men han håber på, at han en dag kommer til at prøve kræfter med rummad igen.

»Det er en sjov udfordring. Jeg har lært rigtig meget, og hvis jeg skulle lave sådan noget igen, så ved jeg præcis, hvordan jeg skulle gribe det an, så jeg ikke skulle have så mange bjergetaper i starten.«

»Jeg synes jo, at mad i rummet er et fuldstændig forsømt emne. Det er virkelig banalt, hvad de spiser deroppe. De bliver nødt til at investere noget mere i det at spise i rummet – især hvis vi skal til Mars. For jo – vi kan godt få en pille og en slurk vand, og så har vi alle de proteiner og mineraler, vi skal bruge, men vi mennesker er bare skruet sammen på en anden måde. Vi har brug for noget multisensorisk, noget socialt, noget at snakke om, og der er mad altså bare en vigtig ting,« siger Thorsten Schmidt.

Der bliver nok ikke langet så meget over disken, hvis Thorsten Schmidt vælger at starte en cateringservice for astronauter som sit næste projekt. Dels er kundegrundlaget ekstremt småt, og dels er det ekstremt dyrt at levere mad til rumstationen.

»Hvis man sådan lidt groft regner det hele sammen, har Romain fortalt mig, at man nok skal regne med, at det koster 10.000 euro per kg at sende det her op, og jeg måtte sende 6,5 kg afsted. Så jeg tror, at jeg må være verdens dyreste takeaway,« siger Thorsten Schmidt med et grin.