De ældste medlemmer af den menneskelige familie gik oprejst, men de lignede mere aber end mennesker. De havde hjerner på størrelse med en chimpanses og små, behårede kroppe.
Men for omkring 3,5 millioner år siden skiftede den menneskelige diæt fra abernes frugtholdige diæt til at bestå af græs og halvgræsser. Det viser et nyt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift the Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Forskerne bag studiet har undersøgt fosiller af tre medlemmer af menneskeslægten Australopithecus – som er i familie med det kendte skelet af ‘Lucy’ – fundet i det centrale Afrika. Det viste sig, at de skiftede til at spise græs. Det indikerer, at de tidlige mennesker vænnede deres diæt til et liv i mere åbent terræn end tidligere.
Det har længe været en gåde for forskerne, hvornår skiftet fra abemad – frugt, frø og skovplanter – til planter og dyr fra åbent land skete.
Forskerne har fundet frem til resultatet ved at studere to kulstof-isotoper fundet i emaljen på fossilernes tænder. Det afslørede, hvad de forhistoriske mennesker levede af.
Andre forskere undersøgte for nogle år siden fossiler af nogle af de tidligste menneskearter – de 4,4 millioner år gamle Ardipithecus ramidus – med samme metode. De fandt fremt til, at denne art foretrak samme kost som aber, hvilket så indikerer, at de brugte mest tid i skovområder.
Det tyder på at skiftet fra et liv i skoven til et liv i åbent land er sket mellem 4,4 millioner og 3,5 millioner år siden. Forskere kan også se, at tænderne fik stærkere og tykkere emalje samt større kindtænder for omkring 4 millioner år siden, hvilket tyder på, at kosten har skiftet.
Forskerne har brugt en ny laser-metode til at undersøge isotoperne. Den ny metode gør, at man ikke behøver beskadige tænderne for at undersøge dem.
Læs også på Videnskab.dk:
