KORT NYT FRA UDLANDET:
Vi får ofte at vide, at alle fortæller små hvide løgne, men måske passer det slet ikke. De fleste af os lyver nemlig ret sjældent. Det skriver ScienceDaily.
Et nyt studie viser nemlig, at de fleste mennesker er ærlige det meste af tiden, og endda indrømmer, når de har løjet. Men studiet viser også, at enkelte lyver meget.
I studiet deltog 527 mennesker, som blev spurgt til, om de havde løjet inden for de sidste 24 timer. Her svarede 41 procent, at de slet ikke havde løjet, og det viste sig, at blot fem procent af deltagerne stod for hele 40 procent af de løgne, som hele gruppen havde stået bag.
For at undersøge om deltagerne løj, var der også en test, hvor de skulle rulle med terninger, og modtog penge alt efter, hvor højt de slog. Deltagerne skulle ikke vise terningerne til forskerne, og kunne derfor frit lyve. Her viste det sig, at de deltagere, der havde indrømmet, at de ofte løj, også vandt flere penge i den efterfølgende test.
Studiet er netop udgivet i Human Communication Research.
Læs også:
Løgnens sprog: Dit ordvalg afslører, om du lyver
Derfor roder politikere sig ud i løgne
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams