Blåskimmelosten hørmer inde på morgenbordet. Eller gør den? Nogen vil sige ja, andre vil sige nej. Det hele afhænger af, hvilke gener vi har – for de bestemmer nemlig, hvad vi kan lugte. Det skriver B.dk.
I blåskimmelostens tilfælde er der nemlig nogle kemiske stoffer, som vi enten kan lugte, eller ikke kan lugte, alt efter hvilke gener vi har arvet.
Det viser ny forskning, der har undersøgt 187 forsøgspersoners evne til at lugte 10 forskellige stoffer. Forskerne sammenholdt både forsøgspersonernes subjektive og objektive lugtopfattelse med deres genetiske kortlægning.
Fire af duftstofferne i forsøget kunne forbindes med bestemte genområder, og et enkelt kunne endda knyttes til en helt specifik genvariant.
»Vi var overraskede over, så mange lugte der havde en forbindelse til bestemte gener. Hvis det viser sig at gælde for andre lugte, må vi forvente at alle har deres egen unikke udvalg af lugte, som de er følsomme over for,« siger Jeremy McRae, der har stået bag forskningen, i en pressemeddelelse fra forskningscentret Plant and Food Research, og uddybber:
»Vi har undersøgt lugte, som findes i dagligdags fødevarer som tomater og æbler. Og det kan betyde, at når vi sætter os ned til et måltid, har alle deres helt personlige oplevelse.
Læs også på Videnskab.dk:
