KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere fra University og Glasgow har undersøgt, hvilket førstehåndsindtryk vi får af en person ud fra vedkommendes stemme.
På baggrund af resultaterne, sandsynliggør forskerne, at vores førstehåndsindtryk af en person afhænger af vedkommendes toneleje. Det skriver sciencemag.org.
Mænd, der hævede stemmens leje, blev betragtet som troværdige. Mænd med dybe stemmer blev betragtet som utroværdige og dominerende.
Kvinder blev derimod betragtet som dominerende, hvis deres stemmer lå i et højere toneleje end gennemsnittet for kvinder.
Her kan du høre et troværdigt ‘hello’ og et utroværdigt ‘hello’ hos Sciencemag.org.
Forskerne optog 64 skotske bachelorstuderende læse en telefonsamtale op i et neutralt tonelje, hvorefter de klippede ordet ‘hello’ ud fra hver optagelse.
Derefter spillede forskerne de 64 forskellige versioner af ‘hello’ for 320 forskellige studerende, der skulle rangere hver stemme ud fra forskellige personlighedstræk som troværdighed, dominans, tiltrækningskraft og varme på en skala fra 1-9. Studiet er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.
Selvom optagelserne af stemmerne kun varede mellem 300 og 500 milisekunder, dannede de studerende et indtryk af stemmens ejer ud fra dem.
Og de studerende dannede det samme indtryk i de fleste tilfælde. Leder af studiet, Phil McAleer, mener, at evolutionen har gjort, at vi danner et førstehåndsindtryk af andre mennesker så hurtigt.
»Det kan være altafgørende for ens overlevelse at finde ud af, hvem man kan stole på. Det giver ikke mening at lytte til en person i fem minutter for at finde ud af, om vedkommende er troværdig. På det tidspunkt kan man være død,« siger han.
Læs også:
Psykiske lidelser kan høres i din stemme
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
aa