KORT NYT FRA DANMARK:
Viljen til at vælge selleri frem for snickers i supermarkedet afhænger ikke altid af, hvor oplyste man er.
En ny undersøgelse fra CBS viser, at nogle personer er fanget ind i en spiral af hjælpeløshed, der får dem til at træffe usunde valg, selvom de faktisk burde vide bedre, skriver CBS i en pressemeddelelse.
»I artiklen undersøger vi sammenhængen mellem, hvad forbrugerne tror de ved, hvad de rent faktisk ved, og hvad de ender med at købe. Vi kan se, at selv i de tilfælde, hvor forbrugerne hverken overvurderer eller undervurderer deres vidensniveau, er det alligevel ikke altid, at deres vidensressourcer bliver brugt sundhedsmæssigt fornuftigt i supermarkedet. Der er en gruppe forbrugere, der simpelt hen ikke tror på, at det, at de vælger i overensstemmelse med deres viden på området, har en effekt på resultatet,« siger den ene af undersøgelsens to forfattere, lektor Thyra Uth Thomsen, i pressemeddelelsen.
Et af de mest bemærkelsesværdige resultater ved undersøgelser, at der viser sig er en sammenhæng mellem BMI og indlært hjælpeløshed.
Jo større BMI, jo mere indlært hjælpeløse er forbrugerne, ifølge pressemeddelelsen.
Det betyder, at jo større BMI en person har, jo sværere vil vedkommende sandsynligvis have ved at bringe sin viden omkring sundhed i spil. For denne gruppe mennesker har netop dette særlig stor relevans, skriver CBS.
Forskerne bag undersøgelsen mener ifølge pressemeddelelsen, at den ny viden bør smitte af på, hvordan sundhedskampagner skrues sammen.
Læs også:
Kampagner om sundhed og livsstil undervurderer os
Børn vil helst have kedelig mad
Negative politiske kampagner skader mest afsenderen
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks