Forskere fra Glostrup Hospital har netop bevist, at en hyppig øjensygdom hænger sammen med fortykkelse af pulsårerne i øjet og i resten af kroppen samt følgesygdomme i hjertet og hjernen.
Øjets nethinde indeholder myriader af små blodårer, der transporterer blod til og fra øjet. I Danmark er der årligt 500 mennesker, der udvikler såkaldt grenveneokklusion. Grenveneokklusion betyder, at der opstår en tillukning af nogle af de blodårer i nethinden, der fører blodet væk fra øjet. Tillukningen fører til væskeophobning i nethinden og nedsat læsesyn. Sygdommen rammer et øje ad gangen, men der er betydelig risiko for at få sygdommen i begge øjne.
Hidtil har der været tvivl om årsagen til, at blodårerne lukker til, men nu er et hold danske forskere anført af professor Michael Larsen fra Glostrup Hospitals øjenafdeling kommet årsagen et skridt nærmere. I et nyt studie, der netop er offentliggjort i British Medical Journal, viser de, at det er en fejl i de tilførende pulsårer, der fører til lukning af de fraførende blodårer, dvs. venerne. Fejlen består i, at pulsårernes vægge bliver fortykkede og derfor trykker på venerne. Fortykkelsen er tæt forbundet med for højt blodtryk.
Man har længe vidst, at tillukningen sker der, hvor pulsårerne krydser foran venerne, men nu er det vist, at patienterne også har en forhøjet forekomst af pulsåresygdom i andre organer. Dét er vigtigt at vide, fordi pulsåresygdom i hjertet og hjernen kan føre til tidlig død og invaliditet.
»Vi ved nu, at det bedste middel til forebyggelse af grenveneokklusion er tidlig og effektiv behandling af forhøjet blodtryk i befolkningen i almindelighed. Og for de patienter, vi ser første gang, når de kommer ind med blodprop i nethinden, er det også blodtrykssænkende behandling, der er midlet til at forebygge pulsårefortykkelse, hjertekarsygdom og blodpropper i hjernen,« siger Michael Larsen.
Resultaterne er publiceret i British Medical Journal (BMJ).
Læs også på Videnskab.dk:
Slangeøjne skal give os supersyn
