Nye resultater viser, at de ekstremt tætte kerner i neutronstjerner indeholder supervæsker ved omkring en millioner grader celsius, skriver Ingeniøren.
Neutronstjerner er blandt de stjerner, man kender med den største massetæthed. En teskefuld af materiale fra en neutronstjerne har en masse, svarende til seks milliarder ton. Trykket i neutronstjernens kerne er så stort, at de fleste elektroner smelter sammen med protoner og danner neutroner.
Fysikere har udviklet modeller for at forudsige, hvordan materiale med så høj en massetæthed vil opføre sig. Nogle af de modeller viser, at der kan dannes supervæsker.
Supervæsker er materiale, der strømmer uden en gnidningsmodstand.
Supervæske, som kan skabes i laboratorier på jorden, har overraskende egenskaber. De kan løbe opad og blandt andet undslippe lufttætte beholdere.