KORT NYT FRA DANMARK:
Godt nyt til alle dem, som står over for et smertefuldt besøg hos tandlægen for at få fjernet visdomstænderne. Med et skud steroid kan det nemlig blive langt mindre pinefuld, viser et nyt ph.d-studie fra Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Ph.d.-studiet viser, at en bestemt type bedøvelse kombineret med et steroidpræparat kan mindske smerterne og hævelsen, når tandlægen er færdig med at rode i munden på dig, ifølge pressemeddelelsen.
Patienter, som blev behandlet med steroid og en længevarende bedøvelse, oplevede færre smerter og mindre hævelse op til tre dage efter operationen.
Til sammenligning havde patienter, der kun fik almindelig bedøvelse og intet steroid, ondt i længere tid og fik større hævelser, ifølge pressemeddelelsen.
Effekten fra steroid kan forklares med, at den lægger en dæmper på kroppens reaktion efter indgreb såsom en operation eller en tandudtrækning. Langt de fleste mennesker, som får fjernet visdomstænder, vil opleve at have smerter og hævelse i flere dage efter, ifølge pressemeddelelsen.
Læs også:
Kostændringer formede menneskets kæber
Kalkmangel gør danske mænd tandløse
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks