Ændringerne i Solens aktivitet kan ikke forklare temperaturændringerne siden 1985. Det fremgår af en omfattende analyse foretaget af Peter Stauning, pensioneret seniorforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut.
Frem til 1985 følger klodens temperaturstigninger solpletaktiviteten, men derefter går de i hver deres retning. Så det kan altså ikke være derfor, vores planet sveder. Det skriver Ing.dk.
Peter Staunings analyse blev offentliggjort sidste år i tidsskriftet Journal of Atmospheric and Solar-Terristrial Physics. Han bakkes op af de to førende forskere indenfor området og ophavsmænd til solpletteorien, Eigil Friis-Christensen, og Jens Olaf Pepke Pedersen.