KORT NYT FRA UDLANDET:
Eventyr som ‘Skønheden og Udyret’ og ‘Rumleskaft’ kan spores helt tilbage til forhistorisk tid, og en af historierne helt tilbage til bronzealderen ifølge ny forskning. Det skriver The Guardian.
Ved hjælp af teknikker, som normalt bruges af biologer, studerede en antropolog og en folklorist fællestræk mellem 275 forskellige indoeuropæiske eventyr og fandt ud af, at nogle har rødder i mundtlige fortællinger, der er langt ældre, end man tidligere har troet.
Mens vi ved, at ‘Skønheden og Udyret’ og Rumleskaft først blev skrevet ned i i det 17. og 18. århundrede, så stammer de ifølge forskerne fra langt tidligere perioder.
»Begge historier kan spores tilbage til starten på de store, vestlige indo-europæiske folkeslag i perioden mellem 2.500 og 6.000 år siden,« skriver de i et nyt studie netop publiceret i The Royal Society Open Science Journal, hvor de undersøger forholdet mellem folkeeventyr, europæiske gruppers historiske og genetiske oprindelse, samt geografiske afstande og sprog.
»De her historier har været fortalt før engelsk, fransk og italiensk eksisterede,« siger Jamshid Tehrani, der er antropolog ved Durham University i Storbritannien og en af hovedforfatterne på studiet, til The Guardian.
Analyserne viste, at de skrevne eventyr stammede fra tidligere mundtligt overleverede eventyr. For eksempel tager brødrene Grimms ‘Hans og Bønnestagen’ i virkeligheden udgangspunkt i en gruppe 5.000 år gamle mundtlige eventyr, som forskerne har kaldt ‘Drengen, der stjal troldens skat.’
Specielt et eventyr kunne spores langt tilbage. Historien ved navn ‘Smeden og Djævlen,’ der handler om en smed, der sælger sin sjæl i bytte for overnaturlige kræfter, menes at stamme helt tilbage fra bronzealderen for 6.000 år siden.
Læs også:
Forskere går på eventyr i forhistorien
Sagn og frække lege holdt styr på sexlivet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams
