KORT NYT FRA UDLANDET:
Når man ikke er så stor, gælder det om at finde en metode til at gemme sig for de store rovdyr. Og den metode har sandloppen fundet, skriver phys.org.
Sandlopper har nemlig en bemærkelsesværdig evne til at skifte farve, så de matcher farven på de strande, som de skyller op på. Det viser en ny undersøgelse fra University of Exeter og Ascension Islands Government Conservation Department.
Forskerne gjorde opdagelsen ved at bruge avanceret kamerateknologi til at observere sandlopperne gennem rovfugles øjne.
Det er første gang, at forskere har brugt sådan en teknologi til at undersøge dyrs evne til at camouflere sig.
»Vores arbejde viser, hvordan dyr, som lever i små geografiske områder, kan ændre deres udseende over tid til at matche et bestemt miljø,« siger doktor Martin Stevens fra Centre for Ecology and Conservation ved University of Exeter til phys.org.
Studiet er publiceret i Royal Society journal Biology Letter.
Læs også:
Blæksprutter snyder rovfisk med camouflage-trick
Klimaforandringer tvang dyrene bag vættelys til at ændre sig
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
msc