Der er nu kommet en løsning på problemerne med patienter, der ikke kan ligge stille, når de skal scannes i den såkaldte PET-scanner på hospitalet. Det giver bedre scanningsbilleder, skriver dtu.dk.
I tæt samarbejde med Rigshospitalet og Siemens, der er førende inden for produktion af blandt andet PET-scannere, har Oline Vinter Olesen i løbet af sin erhvervs-ph.d. i Medicin og Teknologi ved DTU udviklet en prototype på et nyt tracking-system.
Systemet bruger ikke markører, men er baseret på overfladescanningsteknologi, der kan registrere de bevægelser, patienterne laver, mens de bliver scannet, og som der efterfølgende kompenseres for under PET-rekonstruktionen. Ved hjælp af Olines teknologi er der dermed håb for, at PET-scannerens avancerede teknologi kan blive udnyttet fuldt ud:
»Jeg har bevist, at man ved hjælp af min metode og det apparat, jeg har udviklet, kan kompensere for bevægelserne og dermed få bedre scanningsbilleder,« fortæller ph.d. Oline Vinter Olesen.
Der har dog været mange udfordringer forbundet med at lave noget, der var smartere end tracking-systemet. Instrumentet skal først og fremmest være kompakt, nøjagtigt, robust og nemt at anvende. Og så må teknikken ikke være årsag til stop og dermed prop i flowet af patienter. Oline satte sig derfor for at ville udvikle et instrument, som ikke skal installeres på patienten, men i selve scanneren:
»Workflowet er meget vigtigt på nutidens hospitaler, så udgangspunktet var et system, som kan bygges ind i fremtidige scannere og fungere fuldautomatisk uden nogen forberedelser,« fortæller Oline og fortsætter:
»Jeg har konstrueret en prototype på et system, som principielt er en hurtig overfladescanner, som består af en modificeret lysprojektor og to kameraer. Overfladescanneren kigger på ansigtet, følger bevægelserne og scanner patienten 5-10 gange i sekundet, mens man bliver PET-scannet. Når PETscanningen så er overstået, kan man kombinere informationerne fra overfladescanneren med PET-scannerens oplysninger – og på den måde kompensere for eventuelle bevægelser,« forklarer Oline Vinter Olesen.
Læs også: Hjerner skannes for skyld og skam
