En ny rapport fra Danmarks Forskningspolitiske Råd kommer med en række anbefalinger til forskningsministeren. Anbefalingerne peger på områder, hvor universiteterne kan laves om, så de skaber større værdi for samfundet.
Danmarks Forskningspolitiske Råd foreslår blandt andet at Folketinget fastlægger flerårige finansielle rammer for den offentlige forskning. Og at universiteternes ledelser udvikler værktøjer til anerkendelse og synliggørelse af forskningsbaseret uddannelse og videnudveksling.
»En idé kunne være et videnbarometer, der foretager internationale sammenligninger af kvaliteten af dansk forskning, forskningsbaseret uddannelse og videnspredning, og vi indgår meget gerne i et samarbejde med Uddannelsesministeriet om udviklingen af et sådant«, siger formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Claus Hviid Christensen.
Ph.d.-uddannelserne skal være mere erhvervsrettede
I de kommende år udfordres Danamrk særligt af et markant forøget antal yngre forskere og den fortsatte internationalisering af forskning og udvikling på globalt plan. Der sker desuden i disse år væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet for folk med kandidatuddannelse og ph.d.-grader, hvor flere og flere finder beskæftigelse på det private arbejdsmarked.
»Ph.d.-uddannelsen skal give attraktive og efterspurgte kompetencer både i forhold til en karriere som forsker i den offentlige og private sektor – og både i Danmark og udlandet. Vi mener også, at universiteterne bør sikres større frihed til selv at tilrettelægge ph.d.-uddannelserne«, siger Claus Hviid Christensen.
Samtidig skal der arbejdes for, at gennemsnitsalderen for ph.d.-studerende skal ned.
Læs også: Sådan redder vi humaniora
