KORT NYT FRA DANMARK
Rigshospitalet udførte onsdag d.19. marts den første robotoperation af livmoderhalskræft i Danmark, der kan bevare livmoderen og dermed kvindens mulighed for at få børn. Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Robotoperationen har flere forskellige fordele, fordi den ifølge pressemeddelelsen laver mindre ar, og giver færre komplikationer. Det skyldes, at kirurgen kan styre robottens operationsinstrumenter med en høj præcisionsgrad.
Det var det onko-gynækologiske team på Rigshospitalet, der udførte operationen i onsdags, sammen med en erfaren robotoperatør fra Karolinska Hospital.
Teamet forventer ifølge pressemeddelelsen, at Rigshospitalet kan udføre 10 – 15 robotassisterede operationer af livmoderhalskræft om året.
»Jeg er overbevist om, at de robotassisterede operationer vil vise sig at være en god investering for både sundhedsvæsenet og specielt de kvinder, der skal gennemgå en fertilitetsbevarende operation for livmoderhalskræft,« fortæller overlæge Henrik Lajer, der er en del af det onko-gynækologiske team i pressemeddelelsen
Læs også:
HPV-vaccinen virker effektivt på danske kvinder
Hormonspiral forebygger livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft: Kvinder med høj risiko mangler ofte HPV-vaccine
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml