Livmoderhalskræft: Kvinder med høj risiko mangler ofte HPV-vaccine
Kilde: 
18 marts 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Britiske forskere har fundet ud af, at unge kvinder med højest risiko for at udvikle livmoderhalskræft er mindre tilbøjelige til at blive tilbudt en HPV-vaccine. Det skriver sciencedaily.org.

Forskerne spurgte 2.247 engelske kvinder fra 13-19 om forskellige aspekter af deres livsstil ved hjælp af spørgeskema og sammenlignede svarene med med nationale livsstilsdata fra samme gruppe.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Sexually Transmitted Infections. 

Kvinderne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, havde enten været i kontakt med seksuelle sundhedsklinikker eller udøvet samfundstjeneste.

De havde en langt mere risikabel livsstil i forhold til at udvikle livmoderhalskræft, end gennemsnittet for samme alder: flere røg, flere havde sexuel debut, før de fyldte 16 og flere havde været smittet med en kønssygdom. 

Man ved, at over 80 procent af befolkningen skal vaccineres, hvis vaccinen skal gøre en nævneværdig forskel for udbredelsen af livmoderhalskræft.

Forskerne fandt, at det var kun 74 procent af respondenterne, der var blevet tilbudt en HPV-vaccine.

Af dem der havde en anden hudfarve end hvid, var det kun 64-69 procent, for rygere var det 59 procent og for dem der havde været smittet med en kønssygdom, var det 53 procent.    

Læs også:      

HPV-vaccinen virker effektivt på danske kvinder

Professor: Kritik mod HPV-vaccine er uvidenskabelig

Stort gennembrud for ny kræftvaccine

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.