Efter at have ledt i 50 år, har et internationalt forskningshold nu fundet plutoniums “fingeraftryk”. Alle grundstoffer har et signal eller en molekylær struktur, som kan hjælpe forskerne med at forstå stoffet. Men plutoniums struktur har været utrolig svært at finde.
Forskerne fandt strukturen ved at fryse plutonium til kun fire grader Kelvin og analysere det i en såkaldt nukleart magnetisk resonans spektroskopi. Den stærke magnetisme i en spektroskopi flipper cirkulationen af de ladede partikler i plutoniummet. Når magnetismen så slåes fra igen, begynder de ladede partikler at cirkulere i tilfældige retninger, inden de finder tilbage i deres rette struktur. Imens de gør det, sender de signaler ud – det signal, som kan kaldes deres fingeraftryk.
Problemet med plutonium har været, at det fandt så hurtigt tilbage i sin rette struktur, at det ikke var muligt at måle og finde dets signal. Men ved at fryse det ned, lykkedes det forskerne.
Når man forstår et grundstofs signal kan man lære at forstå lignende grundstoffer. I dette tilfælde kan det bruges til at afgøre præcis hvor meget plutonium, der er tilbage i en reaktor. Det giver nye muligheder for at undersøge, hvor lang tid atomaffald tager om at miste radioaktiviteten. Desuden er det en fordel at vide, hvor længe en sonde, der bruger plutonium som brændstof, har tilbage at leve i.
Resultatet er bragt i tidsskriftet Science.
Læs også på Videnskab.dk: Atomaffald – ressource såvel som problem
