Pædagogerne er oftere syge og skifter hyppigere job, når der er mange børn i børnehaven eller vuggestuen. Det viser forskningsprojektet ”Normeringer, sygefravær og udstødelse” fra Anvendt KommunalForskning (AKF).
Formålet med projektet var at undersøge, om arbejdspres målt ved normeringen har betydning for sygefravær, jobfastholdelse og overgang til efterløn og førtidspension, skriver arbejdsmiljoviden.dk.
Pædagoger og pædagogmedhjælpere er valgt som case, fordi tidligere undersøgelser har vist et højt sygefravær sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet. Derudover findes der et velegnet objektivt og sammenligneligt mål i form af kommunale normeringer.
Undersøgelsen peger på, at høje normeringer (mange børn pr. ansat) fører til:
-
Højere sygefravær. Både det korte og det lange sygefravær stiger, når normeringerne stiger. Hvis hver voksen i vuggestuen får ét barn mere at passe, vokser det korte sygefravær med 16 timer om året pr. medarbejder. Det svarer til en stigning på 30% i det korte sygefravær. Hvis hver voksen får ét barn mere at passe i børnehaven, vokser risikoen for at blive langtidssygemeldt fra 10 til 14%.
-
Problemer med at fastholde personale. Flere pædagoger skifter job til en anden institution i kommunen eller forlader helt daginstitutionssektoren, når normeringerne er høje. Beslutningen om at skifte job påvirkes dog også af andre ting, fx løn, tidligere sygefraværsperioder samt børnenes forældrebaggrund i institutionen.
- En lidt højere tilgang til efterløn. Normeringerne generelt har ikke betydning for de ansattes overgang til efterløn, men normeringerne kombineret med et ringe helbred påvirker sandsynligheden for at gå på efterløn i positiv retning for pædagoger ansat i børnehaverne. Derudover er kvindelige pædagogers valg af efterløn meget afhængig af om deres mand er gået på efterløn, om der er børnebørn samt hvor meget de kommer til at gå ned i indtægt.
Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Læs også: Voldsramte børn lades i stikken af pædagoger og andre fagfolk
