KORT NYT FRA UDLANDET
Kræftforskere verden over bruger analyser af cellelinjers gener, når de skal teste behandlinger målrettet den enkelte kræftpatient. Men cellelinjestudierne kan slet ikke bruges til det formål, konkluderer en artikel med dansk medforfatter i det seneste nummer af Nature.
Kræftforskere har efterhånden erkendt, at det er umuligt at finde en enkelt kur, som kan behandle alle typer kræft. Det skyldes, at den genetiske sammensætning i kræftsvulsters celler ofte varierer fra patient til patient.
Derfor har forskerne i flere år arbejdet på at finde nye anticancerstoffer, som er målrettet forskellige gener og dermed kan angribe mange forskellige typer kræft. De medicinske produkter bliver testet på cellelinjer, som er en samling kræftceller, der hver især stammer fra en enkelt persons svulst, men som kan dyrkes i et laboratorium.
Sidste år så det ud til, at der var godt nyt til kræftforskerne, da de to største cellelinjestudier nogensinde blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Nature. Til sammen havde forskere fra USA og England testet over hundrede antistoffer på over 1.000 cellelinjer.
Deres data om, hvordan cellelinjernes gener reagerede på medicin, er siden blevet brugt af kræftforskere i hele verden til at opstille hypoteser og lave prekliniske forsøg med, hvilke typer medikamenter, der er bedst til at slå forskellige tumorer ihjel.
Men nu viser en undersøgelse med dansk deltagelse, som netop er publiceret i Nature, at de to store cellelinjestudier slet ikke kan bruges til at opstille solide hypoteser om, hvordan forskellige antistoffer påvirker forskellige kræftcellegener, fordi deres data er usammenlignelige.
»Vi har sammenlignet ‘The Cancer Genome Project’ og ‘The Cancer Cell line Encyclopedia’, som er to meget store studier, der bliver brugt rigtig meget – blandt andet bliver der publiceret mange artikler, som er baseret på deres data,« siger postdoc Nicolai Juul Birkbak fra Center for Biological Sequence Analysis på Danmarks Tekniske Universitet, som er medforfatter på Nature artiklen.
»Vi har undersøgt studierne helt i bund og sammenlignet alle deres data om de enkelte cellelinjes følsomhed overfor medicin,« fortsætter han.
I deres gennemgang af de to cellelinjestudier fandt Nicolai Juul Birkbak og hans kolleger ud af, at studiernes resultater om cellelinjernes følsomhed ikke kan bruges til at opstille hypoteser om, hvilken slags medicin det er en god idé at teste klinisk.
»Når man ser på, hvor følsomme cellelinjer med bestemte gener er overfor forskellige typer medicin, er studiernes data ikke sammenlignelige. Det er ret essentielt, fordi det kan få negative konsekvenser for al den igangværende forskning, som er baseret på de to studiers data.«
Ifølge Nicolai Juul Birkbak er der ikke overensstemmelse mellem de to studiers data om, hvor følsomme to ens cellelinjer er overfor medicin, fordi forskerne har brugt forskellige målemetoder.
Han understreger derfor, at der er et presserende behov for standardiserede metoder til at måle cellelinjers følsomhed, hvis omfattende og kostbare studier som den amerikanske og den engelske, skal kunne bruges til noget.
Læs også:
Vi mister kontrol over vores DNA som 55-årige
Brystkræft: Gen hos mænd giver ny viden
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ar
