Forskere fra bl.a. Københavns Universitet har udviklet en ny type af den majs-lignende plante durra, der kan få stor betydning for fødevareforsyningen i verdens tørkeområder. I modsætning til den traditionelle, tørkeresistente durra-plante, som er en vigtig afgrøde i bl.a. Afrika, Kina og USA, kan den nye type ikke danne giftig cyanid, når den bliver udsat for langvarig tørke. Det betyder, at landmænd i tørkeramte områder ikke behøver at kassere deres durraafgrøder i fremtiden.
Durra, eller sorghum, er en vigtig foderafgrøde i mange lande, blandt andet i USA, Afrika, Kina og Australien. Planten bliver dyrket i stedet for majs, fordi den giver større udbytte af biomasse og bedre tåler lange tørkeperioder. Men når durraplanten bliver udsat for tørke, producerer den store mængder såkaldt dhurrin, der danner giftig cyanid, dvs. blåsyre.
Må kassere deres afgrøder
Det sætter landmændene i et stort dilemma. Når de i en tørkeperiode har allermest brug for foder til deres dyr, må de ofte kassere deres durra-afgrøde, fordi de ikke ved, hvor giftig den er og hvor meget dyrene kan tåle at æde uden at få cyanidforgiftning.
Landmand på durra-mark
Alene i Australien taber landmændene hvert år på denne konto et trecifret millionbeløb:
Det er et alvorligt problem for landmænd i store dele af verden, at durra-planten producerer store mængder af naturstoffet dhurrin, når den udsættes for tørke. Dhurrin bliver nedbrudt til giftig cyanid eller blåsyre, når et dyr æder planten. Så når der er tørke og allermest brug for foder, kan landmanden ikke længere bruge afgrøden, og så går den til spilde, siger professor i plantebiokemi ved Københavns Universitet, Birger Lindberg Møller.
Nu har Birger Lindberg Møller og hans forskergruppe i samarbejde med blandt andre Monash University i Australien udviklet en durra-plante, der ikke kan producere blåsyre.
I stedet for at bruge gensplejsning har forskerne brugt planteforædling og avancerede biokemiske og molekylærbiologiske screeningsmetoder:
Det er et gennembrud, som globalt set kan få stor betydning for landbruget, ikke mindst under varmere himmelstrøg, hvor klimaforandringerne fremover forventes at skabe længere og hyppigere tørkeperioder. Særligt i Afrika, hvor mange landmænd ikke har råd til at købe nyt foder i tørkeperioder, vil det være et fremskridt, at de roligt kan fodre deres dyr med den durra, som de i selv kan dyrke, understreger Birger Lindberg Møller.
Københavns Universitet har sammen med Monash University indsendt en patentansøgning, og forskningsresultaterne er netop blevet publiceret i det ansete tidsskrift Plant Biotechnology Journal 10.
