KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere har fundet en ny måde at holde styr på Jordens bestande af hvaler.
Ved at bruge højopløsningsbilleder, som tages af satellitter i omløb om Jorden, er forskerne nu i stand til at optælle individuelle hvaler i havene.
Hidtil har forskere været nødt til at optælle hvaler ved at springe ombord på skibe og lede efter hvalerne, men ifølge Tech Times var denne metode både ineffektiv og begrænset til mindre områder.
Ved at optælle hvaler fra rummet har man derimod pludselig fået et langt bedre overblik, lyder det fra forskerne.
»Det her er en ’proof of concept’-undersøgelse, som beviser, at hvaler kan identificeres og optælles med satellitter. Hvalbestande har altid været svære at få adgang til; traditionelle måder at optælle dem på er begrænsede, dyre og mangler præcision,« siger den ledende forsker bag den nye undersøgelse, Peter Fretwell fra British Antarctic Survey til Tech Times.
Han tilføjer, at den nye optællingsmetode desuden er billigere.
Den nye undersøgelse er publiceret I det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.
Læs også:
Hør en hval tale som et menneske
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb