Når man flyver hen over Peru, kan man kigge ned og se høje formet som dyr.
Antropolog og professor emeritus, Robert Benfer, har fundet de mystiske dyreformede høje i peruvianske dale. De har form efter eksempelvis spækhuggere, kondorer og ænder. Nogle af højene er 400 meter på tværs. De er det ældst kendte tegn på menneskeskabte dyreformede høje udenfor Nordamerika. Det skriver LiveScience.com.
Hidtil har man troet at disse sære dyreformede forhøjninger kun fandtes i Nordamerika. Men Robert Benfers opdagelse viser noget andet. Højene er detaljeret udformet. Højene var udformet så spækhuggeren havde tænder, og kondoren havde en bålplads, der hvor øjet ville sidde.
Opdagelsen er beskrevet i magasinet Antiquity.