Hvorfor opfandt mennesket musikken? Det har længe undret forskerne, men nu kommer der et nyt bud i et amerikansk studie. Det skriver Psmag.com.
Mennesket udviklede musikken for at styrke båndene i lokalsamfund – ligesom man bruger det til march i militæret eller på tilskuerrækkerne under fodboldkampe, lyder konklusionen i studiet.
»Da mennesket vænnede sig til at leve i sociale grupper, udvikledes der forskellige biologiske og psykologiske mekanismer for at styrke gruppen. Vi anser den menneskelige musikalitet for at være en af de mekanismer,« skriver forskerne i studiet, der er udgivet i Journal of Personality and Social Psychology.
Sådan en teori kan man ikke bare bevise, men forskerne fandt spor igennem forskellige spørgeskemaer.
I et spørgeskema fik de forsøgspersoner til at svare på, hvor stort et behov de havde ’for at høre til’, eller om de ’var ligeglade med, hvad andre tænkte om dem’.
I et andet spørgeskema spurgte de ind til personernes holdning til musik – om ’det påvirkede dem emotionelt’ eller om de ofte ’kom til at vippe med foden’.
Her fandt forskerne ud af, at deltagernes svar på musikspørgsmålene kunne forudsige deres svar på de sociale spørgsmål.
Læs også på Videnskab.dk: