KORT NYT FRA DANMARK:
Danske klimaforskere modtager 90 millioner kroner til at forske i det arktiske klima – med særligt fokus på bratte klimaændringer og deres betydning for Grønlands Indlandsis. Det skriver Niels Bohr Institutet i en pressemeddelelse.
Pengene går til Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet, Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) og Bjerknescenteret i Norge. Der er tale om en EU-bevilling på i alt ca. 12.500.000 Euro (altså 90 mio. kr.)
»Forskningsprojektet Ice2Ice vil fokusere på, hvilken betydning den arktiske havis har for klimaet i Arktis og for afsmeltningen fra Grønlands Indlandsis. Fra de grønlandske iskerner ved vi, at klimaet i Grønland kunne ændre sig dramatisk på få år under sidste istid, og fra sedimentkerner fra oceanbunden kan vi se, at disse ændringer hang nøje sammen med skift i havisens udbredelse under sidste istid,« fortæller iskerneforsker Bo Møllesøe Vinther, leder af Ice2Ice-projektet på Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Indlandsisen vil overleve den globale opvarmning