KORT NYT FRA UNIVERSITETERNE:
Ny forskning viser, at cement, som er tilsat affaldsaske, er stærkere end almindelig cement. Det skriver Niels Bohr Instituttet i en pressemeddelelse.
Asken er med til at binde vandet i cementen, så den bliver stærkere, kan tåle et højere tryk og smuldrer mindre. Samtidigt sparer man energi og reducerer dermed forureningen i tilknytning til cementproduktionen.
»Cementproduktion står for 5 procent af CO2-udledningerne globalt. Hvis man erstatter 20 procent af indholdet med aske, sparer man både CO2-udslip og man sparer råvarer, da man bruger 20 procent mindre ved at udnytte et affaldsprodukt som aske,« siger nanoforker ved Niels Bohr Instituttet, Heloisa Bordallo i pressemeddelelsen.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Scientific Reports.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
phy
LÆS OGSÅ: